- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
48

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den historiske udvikling i Danmark i henseende til "magtens tyngdepunkt".

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opfattelsen af mangt et nutidsspørgsmål, om muligt at samle
indtrykkene til en helhed.

Ved at se ud over de store forandringer, som i tidens
løb har fundet sted på den politiske magtfordelings område,
må det spørgsmål ganske naturlig frembyde sig: hvad er det
for kræfter, som her har gjort sig gældende; ved hvilke
midler er magten til de forskellige tider bleven vunden, og
hvorledes er det gået til, at den igen er gleden magthaverne
ud af hænderne?

De almindelige, tilsyneladende nærmest liggende
forklaringer forklarer i virkeligheden intet. Krudtets opfindelse, de
stående hære, bogtrykkerkonsten osv., som kaldes til hjælp i
de historiske lærebøger, betyder kun noget for den mest
overfladiske betragtning af de ydre fænomener. Da de selv
kun er magtmidler, kan de selvfølgelig intet forklare om de
kræfter, som tager dem i brug; det, som skulde forklares, er
jo dette, hvorfor netop den eller den stand, den ene eller den
anden faktor i staten eller samfundet forstår at bruge tidens
bedste magtmiddel til at nå sit mål.

Ligeså lidt nytter det at påkalde udviklingen i udlandet
som den formentlige grund til vore omvæltninger. Da vort
land jo heldigvis altid har bevaret sin politiske selvstændighed,
vilde der selvfølgelig kun kunne være tale om en påvirkning
eller et exempel; men dette er dog ikke tilstrækkeligt til at
forklare en helt forandret magtfordeling i samfundet. Selv om
nye faktorer af udlandets exempel kunde opmuntres til at
stræbe efter at gøre sig gældende, så vil dog de ældre, der
sidder inde med magten, ikke af denne grund være villige til
at afgive den. En anden sag er det, at udviklingen i hele
vor verdensdel i mangt et tilfælde kan yderligere tydeliggøre
den i vort fædreland; kun må det huskes, at man ved at
jævnføre den gør opgaven større og mere indviklet, til samme
tid som man gør den fyldigere. Til en løsning af den
bidrager denne jævnførelse derimod ikke i mindste måde.

Når vi da henvender opmærksomheden på vor ældre historie,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free