- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
374

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

yderste del af halvøen Troldslyk. Det ligger da nær at
antage, at de alt i hin fjerne tid har taget dette sted i besiddelse
og at den dristige viking, hvem det nu end har været, er
bleven fældet af „gamle Hans Limbek“. Vist er det i alle
tilfælde, at Limbekkernes efterfølgere på Søgård, Ahlefeldterne,
stadig trængte længere frem i denne egn, indtil den kom
fuldstændig i deres eje. Et afgørende skridt var det i den
henseende, at Klavs Ahlefeldts enke fru Anna i de urolige
år efter hertug Gerhards død, da dronning Margrete og kong
Erik måtte kæmpe for bevarelsen af Sønderjylland, fordrev en
kongeligsindet adelsmand Jeppe Iversen fra Holbæk og lagde
hans bøndergods under Søgård. Selve gården Holbæk ejedes
senere af slægten Pogwisch, til hvilken også fru Anna hørte;
en Anna Pogwisch af Holbæk ægtede i kong Hans’s tid Goske
Holk på Ballegård [1]. Senere blev gården Ladkær i Ullerup
sogn hovedgård for denne ejendom, og endnu senere den ny
oprettede herregård Avnbølgård, som ejedes af slægten Høek.
Medens Holbæk vedblev at høre hertil, skiltes Ladkær senere
fra hovedgården ved mageskifte.

På lignende måde forsvandt de fleste gamle adelsgårde
efterhånden i Lyngtoft herred; Fruermark og Holm i Kliplev
sogn kendtes endnu som frigårde i reformationstiden, medens
mindet om adskillige andre vistnok i tidens løb er tabt.
Søgård gods var det største i Sønderjylland næst Tørning, der
ligeledes fra Limbekkerne var gået over til Ahlefeldterne, men
i kong Hans’s tid blev erhvervet for kronen. I de samme år
lykkedes det kongens broder hertug Fredrik ved køb at
erhverve en søsterlod af Søgård, medens samtidig de pantsatte
kongelige bønder i herredet indløstes. Således var i
reformationstiden af herredets bønder de 61 bleven kongelige (eller
hertugelige), medens de 178 endnu lå under Søgård.


[1] Det hedder i et (utrykt) klageskrift fra kongelig side: primo dat vrouw Anna
van Zeegarden heft van my Jeppe Ywerssen genomen . . . . enen hoff, de het Holbek,
de renthet alle iår 1 laast kornes vnd 44 artich kornes unde ock holt . . . . item heft
vor Anna howen laten myne holte vilde schaden dan vppe hundert mark vnde dar
enbouen. — Henrik Holks stambog i rigsarkivet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free