Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. De forenede stater (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
blev de første divisioner organiserede i Kanada og Eng
land. Det samlede antal medlemmer i 1852 —ti aar
efter ordenens stiftelse — var 230,000.
Men ved den tid viste der sig tydelige tegn til
slaphed, uorden og korruption, saa det næste tiaar gik
hovedsagelig ud paa at rekonstruere, rense og konsoli
dere ordenen for derved at give den nyt liv, større en
hed og indre kraft. Dette lykkedes ogsaa for en tid.
Men saa kom borgerkrigen, og under denne blev orde
nen aldeles opløst i sydstaterne. I norden led den og
saa store tab, og det saa en tid ud, som den skulde gaa
aldeles tilgrunde.
Men aldrig saasnart var krigen over, før man tog
skridt til at gjenoprette den gamle organisation og var
heri saa heldig, som det under de daværende pinagtige
forholde kunde ventes. Negrene og kvinderne fik adgang
til medlemsskab med samme rettigheder som de hvide
mænd. Samtidig blev ogsaa ordenen introduceret i
Australien.
I 1873, da "kvindekorstoget" og i forbindelse med
det en ny opvaagnen blandt afholdsvennerne, fandt sted
var " Sons of Temperance" atter bragt i god orden, og den
stillede sig 1 første række blandt dem, som kjæmpede for
"Gud, hjem og fædreland." Men den nye bevægelse vir
kede opløsende paa "Sons of Temperance". Man vilde ikke
vide af hemmelige selskaber; alt skulde være aabent
og frit. For at bøde paa opløsningen og styrke de
gjenværende rester oprettedes et assurancesystem inden
ordenen (1879),( 1 879), hvilket hjalp den betydelig paa fode
igjen. Siden den tid har den atter gaaet frem jevnt og
sikkert. Ordenen tæller nu omkring 60,000 medlemmer
i de forenede stater, foruden England og Australien.
Afholdssagens historie. w
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
