Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor dr. med. F. Chr. Faye - Tale ved aarsmødet 2den oktober 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
brændevinsdrik» igjen føiet en beretning til den række,
der tidligere er aflagt om aflioldssagens stilling og
gang i Dorge, og af denne redegjørelse vil enhver er
fare, hvorledes saavel centralforeningen som alle andre
foreninger i landet har yirket i det forløbne aar.
Om resultatet yeies og prøves med upartiskhed,
skal neppe nogen knnne sige, at vor sags forfegtere
har svigtet sit frivillig paatagne hverv, ligesaa lidt
som at arbeidet har været et frngtesløst. Det billede
af ædrnlighed i hjenimet, som den norske landbefolk
ning nu afgiver for betragtningen i sammenligning
med en svunden tid, kan gjerne lignes med det ind
tryk, en lysere og renere luft gjør ovenpaa en af taa
gede dunster opfyldt atmosfære. Afholdsreformen har
givet det første stød til at betyse og fordrive den for
dom om brændevinets gavn, som uvidenhed og sanse
lig lyst gjennem aarlange tider havde udbredt over
Dorges land, og at den uden at trættes har til denne
dag søgt at gjøre denne sandhed klar: at brændevins
drik er unødig for individets velvære, at drikken i
læugden endog bestemt skader, og at den ved sin
uundgaalige misbrug er fordærvelig for familien og
samfnndet, dette vil og skal vel ingen kunne benegte.
Med taknemmelighed skal det erkjendes, at stats
styrelse og storthiug har vist den bedste vilje til at
understøtte sågen, og at lovgivningen med kraft har
søgt at hemme den tøilesløse nydelse; men naar dette
med glæde indrømmes, bør det visselig ei heller glem
mes, at afholdsreformens arbeide først opførte det grund
lag, hvorpaa loven maatte bygges, med haab om at
tinde et saa modtageligt sindelag hos befolkningen, at
dens gjennemførelse kunde blive til virkelighed.
Har nu end alle bestræbelser ei ført til det resul
tat, som en velment betragtning satte som formaal, da
ligger dette i saadanne forholdenes indflydelse, som ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
