Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. ØYEN
Penk omtaler gjentagne ganger Hellands arbeider over botndannelsen102
og hans anførsel av den merkelige kjendsgjerning, at botnerne fortrinsvis
vender mot nord. Og Machacek omtaler ogsaa, at «Spencer und Helland
haben die Fjorde und Botner als glaziale Bildungen aufgefaszt».104
Hellands bestemmelse av botnerne som tilhørende et bestemt klimato»
logisk høidenivaa anføres ogsaa av Richter.105 Og den omtales ogsaa av
Penck.106 I nøie forbindelse med denne sidstnævnte Hellands iagttagelse
staar ogsaa hans opfatning av den nære forbindelse mellem botnernes
forekomst og landets konfiguration: «The configuration of most of the
highest mountains in Norway is due to cirques; for their summits are
often only the highest point of the crest which surrounds a cirque. The
same configuration is observed in the high mountains of Greenland.
Glittretind may be taken as an example in Norway, Kelertinguak in
Greenland.»107
Det er derfor ogsaa et træk, som er egnet til at vække ikke saa liten
opmerksomhet, at Richter, der i mange dele har en helt anden opfatning,
i sine «Geomorphologische Untersuchungen in den Hochalpen»108 har ofret
et eget avsnit paa «A. Hellands Ansichten über Botnerbildung», og vi bør
merke os hans uttalelse: «A. Helland hat die wissenschaftliche Wechsel»
rede über Zirken, Botner, Kahre &. c. wie niemand anderer mit sicheren
Beobachtungen und neuen Gedanken befruchtet.» 109
Ved sit arbeide over «botner» har Helland vundet sig en plads ogsaa
i det store samleverk av Penck og Brückner.110 Det samme arbeide vandt
ham ogsaa en plads i bræhaandboksliteraturen.111
Under overskriften «On the Effects of Glacier»Erosion in Alpine
Valleys»113 offentliggjordes et brev til Charles Lyell fra prof. Gastaldi
hvori denne beskrev ’cirques’, ’amphitheatres’, ’valleys’, ’basins’, og han
sier selv, at betragtningen av den har «converted me to Mr. Ramsay’s
theory»113. Men som vi nu i det foregaaende har set, var lignende tanker
allerede fremsat ogsaa i Norge paa hin tid, dels helt selvstændig og dels
i tilslutning til britiske forskere. Helland sier selv: «Fra aarene 1871 til
1874 var jeg sterkt optaget af dette spørgsmaal om Norges overflade —
— — Skotske geologer, særlig professor A. C. Ramsay, farbror af den be»
kjendte kemiker, havde paavist, at de lande, som har havt en istid, har
talrige sjøer, idet disse bækkener er fremkommet ved de gamle bræers
arbeide paa sit underlag, en tanke, som merkværdig nok allerede i 1823
havde paatrængt sig professor Jens Esmark, men kun for en enkelt sjø,
nemlig Haukelivatn nær Lysefjorden. Det var i 1871 blevet klart for mig,
at vi her havde nøglen til forstaaelsen af, hvorfor vort land, trods sin
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
