Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enogtredivte Kapitel.
262
Bortgang, fremgik det fsrst ret tydelig, for hvor mange i Ber
lin alene han havde voeret et Lys.
Presten maatte gjentagne Gange afbryde sin Tale, thi den
stille Graad blev her og der til lydelige lammerklager. Han
havde ogsaa nok med sig selv og med at betvinge den Smerte,
som sammensnsrede hans Hjerte; man forstod as hvert hans
Ord, at det maatte vcere sandt, naar han i Begyndelsen af sin
Tale sagde, at han istedetfor at tale helst vilde have siddet stille
og grcedt, — grcedt over sin Fader, hvem han skyldte sit aan
delige Liv, grcrdt over sin Ven og Raadgiver, der havde for
staaet hans inderste Hjerte og vceret ham en Ststte som ingen
anden. To Gange svigtede Stemmen ham, og i hans lig
blege Ansigt afspeilede sig gribende al den dybe Smerte, som
med fast dsdelig Magt rasede i hans indre. Det kom tilslut der
hen, at Folket delte sin Sorg mellem den dsde og den gjen
levende Ven, der som et Jammerens Billede strcebte at til
kjcempe sig Fatning og under Skildringen af den afdsdes Stor
hed lod Tilhsrerne ane, hvad han havde tabt i ham.
Da Kisten derefter scenkedes i Jorden, sendte Snestyerne
sagte de hvide Fnug ned, som om de vilde verve et Ligklcrde
for den store dsde og rede ham et blsdt Leie i Jordens Skjsd.
Det var en almindMg Ssrgedag; man fslte, at en stor i
Israel var falden, og selv de, der i Livet havde staaet ham
imod, lagde den hcrdrende Anerkjendelses Palmegren paa hans
Grav.
Fru Magdalena Francke sad ved Vinduet og saa i stor
Wngstelse gjennem Ruderne nedad Gaden. Hun kaldte endelig
paa Tjenestepigen og bad hende endnu engang at gaa til Loe
gen, — han maatte skynde sig at komme, thi hendes Hjerte var
fuldt af Angst og Bekymring.
Imidlertid gik Gadedoren op, og man horte ude i Gangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
