Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
efter at de endelig var komne til Erkendelse af, at der ikke
var noget for dem at gøre i Hovedstaden.
Udlandet, der aldrig har ladet nogen Lejlighed übenyttet
til at tilføje os Skade, søgte at drage Fordel af disse begyn
dende Uordener ved at skabe os Vanskeligheder udadtil.
England intrigerede som sædvanlig, og Tyskland trykkede
vor Kurs ned for saaledes at skade vor Kredit paa det
europæiske Marked. Balkanhalvøens slaviske Stater, der fandt
Understøttelse hos England og Tyskland, mente, at de nu
kunde slaa en tyk Streg over den Erkendtlighedsgæld, hvori
de stod til Rusland, og de frigjorde sig lidt efter lidt fra vort
Formynderskåb, der havde været til saa stor Velsignelse for
dem — det var nu deres Maade at vise deres Taknemme
lighed mod os, der havde befriet dem fra det tyrkiske Aag.
Alt dette havde til Følge, at vore Finanser kom i en
mislig Forfatning, og at elet gik stærkt tilbage med vor Handel.
Der maatte gøres Front til alle Sider paa én Gang; man
maatte vise Rusland, at Kejseren var i Stand til at bære den
Krone, der saa uventet var tilfaldet ham; man maatte ind
gyde de Frygtsomme og Vaklende Mod og Trøst, man maatte
dæmme op for Udbredelsen af de nye farlige Ideer. Man
maatte i et og alt tåge hurtige Beslutninger uden at lade sig
afskrække af Vanskeligheder, og man kunde ikke vise sig alt
for nøjeregnende med Hensyn til de Personer, der i elet hele
tåget kunde være Tale om at benytte; de skulde jo til syvende
og sidst kun være lydige Redskaber i den ansvarlige Selv
herskers Haand.
Vi vil i det følgende faa Lejlighed til at se, om Aleks
ander 111. har været denne Opgave voksen.
Naar Rusland dernæst saa at sige havde genfundet sig
selv, maatte man ogsaa vise Europa, der med Opmærksomhecl
fulgte Forholdenes videre Udvikling men übestrideligt var
forud indtaget imod os — dels af gammel Fordom, dels som
Følge af, at det var mindre paalideligt underrettet om, hvad
der foregik — at Selvherskermagten meget vel kan tilstede
Udøvelse af enhver Art af Frihed.
Selvherskermagten er egenlig ikke noget „Regerings
system"; den er et Princip, den er den Grundlov, paa hvilken
alle de andre Love støtter sig. Staar Selvherskermagten fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
