Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Udsendinge, der gik ham i Møde, og hvis Stad han frelste fra
at blive plyndret af Prøjserne.
— „Sig min kære Onkel," sagde Kejser Aleksander 11. i
1875 til den tyske Ambassadør, „at jeg ikke kan billige, at
Tyskland erklærer Frankrig Krig; det vilde stride mod mine
Interesser. Napoleon 111. findes nemlig ikke mere; Krigen
vilde blive ført mod det franske Folk, som jeg har kært"*).
For ikke at blive for vidtløftig skal jeg ikke nærmere
omtale forskellige andre historiske Episoder, som vidner om
det levende Ønske, der altid har gjort sig gældende om Hid
førelsen af en hjærtelig Sammenslutning mellem det franske
og russiske Folk; jeg skal ikke opholde mig ved det Udkast
til en fransk-russisk Alliance, der blev udarbejdet af Kejser
inde Elisabeth og Ludvig XV.s Afsending i St. Petersborg;
ikke dvæle ved Kampen ved Navarino, der blev udfægtet af
den franske og russiske Flaade i Forening ; ikke gaa nærmere
ind paa den Brevveksling, der blev ført direkte mellem Kejser
Nikolaj og Kong Karl X., og som, uden at deres Ministre fik
noget at vide derom, tijstræbte en Ordning af Forholdet mellem
de to Stater.
Jeg vil slet ikke tillægge det nogen særlig Betydning, at
der findes en übestridelig Lighed mellem Franskmænd og
Russere, ganske vist ikke en Race- men en Karakterlighed,
jeg vil blot tillade mig at fremsætte det Spørgsmaal, om
det foranomtalte Raad, Fyrst Kurbski gav Ivan den Grusomme,
ikke altid har vist sig sundt og praktisk? Det er os næsten
altid lidt vanskeligt at komme godt ud af det med vor nær
meste Nabo men ganske let at staa paa en god Fod med den,
hvis Jorder ikke støder lige op til vore. Saa længe Skotland
levede sit eget Liv, var der aldrig nogen Sky, som formørkede
dets venskabelige Forhold til Frankrig ; i mer. end Tusinde Aar
bestod der et Forbund mellem disse to Lande, de hadede
begge England, som skilte dem fra hinanden. Efter Slaget
ved Marignano, som blev etterfulgt af Fredslutningen mellem
Frankrig og Svejts, er det gode Forhold mellem disse to Lande
ikke blevet forstyrret, simpelt hen fordi de ikke længer er
umiddelbare Naboer.
*) Se Noten Side 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
