Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
franske Folks mangeaarige Drøm endelig er ved at gaa i Op
fyldelse. Denne Gang skal det ikke lykkes de vanlige Uro
stiftere at faa nogen Glæde af alle deres Intriger og Skændig
heder. Menneskeheden forlanger i Fredens Navn og som
Borgen for sin rolige Udvikling, at der nu bliver afsluttet en
formelig Alliance mellem Frankrig og Rusland. Denne Alli
ance er nødvendig, og den maa og skal komme i Stand.
Til Troels for elet officielle Venskab, Rusland har baaret
til Skue for Tyskland, og til Troels for Slægtskahet mellem
disse to Landes Herskere har Rusland altid ønsket en Til
nærmelse til Frankrig. Selv paa den Tid, hvor Trekejserfor
bundet var aller mest hjærteligt, har Rusland aldrig ophørt
at bevidne Frankrig sin Sympati, og Tsaren har aldrig und
ladt at tåge sig varmt af Frankrigs Interesser i Europa. Hvad
der skete i 1875 er et tydeligt Bevis herfor. *)
Aleksander 111. har iøvrigt aldrig været nogen varm Til
hænger af Trekejserforbundet, men han mente dog, at han
ikke burde sige sig løs fra det straks ved sin Tronbestigelse.
Men jo større Anstrængelser Bismarck gjorde for at holde
ham fast, desto større Lyst følte han til at slippe fri, thi med
god Grund anede han, at der laa noget bag ved. Af Ær
bødighed for sin gamle •Slægtning, Kejser Vilhelm, gik Aleks
ander 111. dog ind paa de to bekendte Sammenkomster i
Skirnevitse og Kremsin. Men han vendte skuffet tilbage fra
disse Møder, og han havde god Grund dertil. Det var nemlig
forekommet ham, at de to andre Kejsere ikke spillede aabent
og ærlig! Spil, og det viste sig jo ogsaa ganske rigtigt lidt
senere, at de allerede i 1579 havde sluttet en Separatalliance
mod deres Allierede.
Aleksander 111. vendte tilbage fra Kremsin, fast bestemt
paa ikke at forny Overenskomsten for sit Vedkommende og
lykkelig over at have genvundet sin fulde Handlefrihed.
De to allierede Kejsere fanelt det nødvendigt at støtte
deres lyssky Politik til en tredje Magt. Italien, som den
Gang blev ledet af en politisk Sprællemand , Crispi, var
netop den Magt, de kunde bruge. Crispi blev kaldet til Var
zin, og det faldt ikke vanskeligt at overtale ham til at være
*) Se Noten S. 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
