Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men med hvilken glad Taknemlighed følte
hun sig ikke i dette Øieblik hel og fri midt i
den susende Skov. Og selve den pinefulde
Stund, den stærke Ophidselse og Ordene, de
havde slynget mod hinanden, — det fik ogsaa
efterhaanden et andet Udseende.
Endelig havde hun engang været med for
Alvor og udrettet noget. Dette havde ikke
været en ørkesløs Disput, hvori Frøken Pram
havde faaet Lov til at sige, hvad hun vilde,
fordi ingen brød sig om det. Hendes egen
Person havde været midt i Striden.
Hun havde ganske vist tabt og nu
rømmede hun Valpladsen; men hun lo stille og
lunt i Stormen, svøbte sin gode Pelskaabe om
sig og fortsatte sin Vei i Sneen.
Skoven, som brummede, Sneen, som
dryssede, de sorte Stammer langs Veien —
altsammen blev hende saa hjemligt kjært; hun
følte sig ligesom i Slægt og Forbund med
hele Naturen; og skjønt Lensmandens Vindu
igjen blev borte for hende, gik hun modigt
videre, og det faldt hende ikke ind at tvivle
om Veien.
— Gabriele vendte sig ikke om og saa derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
