Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
As.en.
leve fom Nomader og ernære sig af Kvæg-avl, Iagt og
Fiskeri. De tale en stor
Mængde forskjellige Sprog, men intet af disfe har
noget Alfabet. ^ Antallet af
Asiens Beboere kan naturligvis ikkun augi-ves
tilnærmelfesvis , og det anslaaes derfor
ogsaa meget forskjelligt fra 350 til 600 Mill.
Grunden til denne store Afvigelfe ligger væsenlig i
Bestemmelsen af Folketallet i det
store Chinesiske Rige. Efter en i Aaret 1825
foretagen Tælling angive Chineserne selv
Totalbefolkningen til 352,866012 Individer,
medens den af Forfattere, der ikke fæste Lid
hertil, kun anslaaes til c. 170 Mill. Imid-lertid
giver selv en Totalbefolkning af 450
Mill., der fnarere er under end over det Rette,
en Gjennemfnitsbefolkning af c. 550 paa 1 [_] M.,
hvilket, naar man tager Hen-syn til at de rnssiske
Besiddelser med om-trent en Trediedeel as hele Asiens
Areal
kun have en Besolkning af 3 ^ 4 Mill., og
at i Højlandene uhyre Ørken strækninger ere
saagodtsom ubeboede, tyder paa en meget tæt
Besolkning as de Strækninger, der ere skikkede til
Beboelse. Hovedmassen af denne
Befolkning bekjender sig til en af de 3 Re-
ligioner, Islamismen, Buddhaismen og Brahminismen. Den
første hersker
navnlig i Asiens vestlige Deel og i Dele
af Forindien, den anden i Bagindien, China og Iapan,
og den tredie i Forindien. En-deel Christne af den
græske og armeniske Kirke sindes i det Asiatiske
Tyrki, og Christne af andre Troesbekjendelser findes
adspredte over hele Asien , men sorholdsvis i ringe
Antal. ^ ^li^ Inddeling. I en Ver-
densdeel, hvor saa store Strækninger ere deels
nbekjendte og deels i en bestandig Gæ-ringstilstand,
er det naturligvis meget vau-
skeligt at angive den politiske Inddeling med
nogen Bestemthed. Hele den nordlige Deel hører til
det store Russiske Rige. Den
østlige Deel mellem Himalaja og Altai og mod V. indtil
Bolor-Tag indtages af det Chinefifke Kejferdømme og
dets Skytsstater. Bagindien er deelt i de 3 Sta-
ter Birma, S i am og Au am. Forindien
staaer, med forholdsvis ubetydelige Undta-gelfer,
deels umiddelbart, deels middelbart
under det engelske Ostindisk e Kompagni.
I det vestlige Asien ere Staterne af langt
mindre Betydning og Udstrækning. Af
Irans Højland indtages den vestlige Deel af Perfien;
Resten som ogsaa endeel as
den N. for det liggende Slette er deelt i
en Mængde meer eller mindre uafhængige
Smaastater. Lille-Asien, Syrien og Eufrat-sletten
indtil den Syriske Ørken danne det Asiatiske
Tyrki. Kaukasuslandene staae under Rusland, sorsaavidt
som de ikke
gjøres dette stridigt as uashængige Stam-
mer. Arabien er deelt i flere uashængige Stater, as
hvilke den mægtigste er M ask at, og beboes forøvrigt
af en Mængde Smaa-stammer, af hvilke undertiden
flere forenes under een Høvding. - ^ist^rie. De
første Efterretninger om Asien skylde vi Homer;
men de angaae knn dets yderste vestlige
Deel. Fra den trojanske Krigs Tid indtil
Oprettelsen af det Persiske Monarki, Aar
550 sør vor Tidsregning , voxede Kuudska-
ben om Asien kun ubetydeligt; men denne sidste
Begivenhed , der samlede saa stor en Deel af Asien
under eet Herredømme, udvidede i kort Tid Grækernes
Kundskab
til Bolor-Tag og Indnsdalen. Paa dette
Standpunkt blev den omtrent staaende indtil det
Persiske Monarkies Omstyrtelse ved Alexander
og dennes Tog saavel mod N. imod de vandrende
Stammer ved Iaxartes Floden (nu Sihun) som til
Indien, hvor han rykkede frem i Pendjab til henimod
Ganges-Dalen. Nearchns’s Expedition fra Indus’s Delta
langs Kysterne gjennem Ormus-Strædet til Eusrats
Udløb, der so-retoges paa Alexanders Befaling,
forøgede
betydeligt Kjendskabet til Asien. Alexander
bidrog ogsaa paa en anden Maade til at udvide
Kundskaben om Asiens Kyster, idet han istedetfor
Tyrus , som han ødelagde, grundede Staden Alexandria
i Ægypten. Denne hævede sig nemlig snart til en
bety-delig Handelsstad, hvis Søexpeditioner
strakte sig til Forindiens Vestkyst indtil Øen
Ceylon. Romernes Krigstog strakte sig ikke
ud over de macedoniske Rigers Grændser; men derimod
bidrog Romernes Rigdom og
Overdaadighed til at udvide Handelen indtil
China, uden at dog Geografien vandt andet derved end
Kundskaben om den Karavanvej,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
