Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Batavia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bayern.
Deel af Kr. Unterfranken-Aschafse^urg, og omfluttes
af Floden Mains store Bue. Denne Kjæde naaer ikke 2000
F.; dens højeste Punkter ere Geiersberg, 1900 F.,
og Hockenhohe 1800 F. I den østlige
Deel af den famme Kreds ligger den skov-bevoxede
Bjergryg Haszgebirge paa højre Side as Main og
Steigerwald paa venstre Side as denne Flod mellem
Wurzburg og Bamberg. Rhinbayern gjen-uemskæres as en
Fortsættelse asVogeserne,
hvis vigtigste Punkter ere Hardt, 2408 F. og
Donnersberg, 2035 F. ^der: Med Undtagelse as
ubetydelige Strækninger i den nordlige Deel, hvis
Vande Eger og Saale
føre til Elben, hører Bayern udelukkende til Donau’s
og Rhinens Flodgebeter. Do-nan træder fra Wurttemberg
ind i Bayern
ved Ulm. Den deler det egenlige B. i
to næsten ligestore Dele, løber i en mod N. bøjet
Bue , mod Ø. forbi Donauwo^rth, Neuburg, Ingolstadt,
Regensburg, Strau-bing og Passau. Fra denne sidste
Stad danner den Grændsen mellem B. og Øster-rig
indtil Engelhardzell. Donau optage.r i ^ Bayern fra
højre Side Roth, Gu^nz, Min-del, Zusamm, Schmutter,
Lech, Ach, Store Paar, Store og Lille Laber, Jsar,
Vils og Inn. Alle disse Floder med deres mange mindre
Tilløbsstrømme udspringe i Syd-bayerus Bjerge. Fra
venstre Side optager Donau Brenz, Egge, Wernitz,
Altmi.hl, Nab, Regen og Ilz. De fleste as disse Floder
udspringe i Kredsene Mellemsranken og Øvrepsalz-
Regensburg. Main er vel kun en Biflod til Rhinen ,
men den er Bayerns anden Hovedflod. Den udsprin-ger
i Øvrefranken paa Fichtelbjergene, gjen-uemløber
denne Kreds og Nedrefranken i mange store Buer og
mangfoldige Krum-uinger, forbi Stæderne Bayrenth,
Schweiu-furt, Wurzburg og Afchafsenburg, danner
paa en Strækning Grændfen mellem Ne-drefranken og
Baden, fenere mellem Hesfen-Darmstadt paa den ene
Side og Kurhessen og Nassau paa den anden, og falder
lige-overfor Mainz i Rhinen. Main optager i Bayern
fra højre Side Itz og Frankifche Saale og fra venstre
Side Regnitz, der op-staaer ved Foreningen af Rezat
og Pegnitz.
236 Bayern.
Rhinen danner Grændfen mellem Rhin-bayern og Baden;
den optager fra Rhin-bayern en stor Mængde Smaafloder,
af hvilke vi her kun ville nævne Lanter, Queich, og
Speierbach. Indseer: Den største af disse er Chiemsø,
ogsaa undertiden kaldet
det Bayerske Hav , 2^ M. lang , 11/2 M. breed og 240
F. dyb , beliggende 8 M.^
S. Ø. sor Mnnchen. Starnberg eller Wurmsø, 3
M. S.S.V. for Mnnchen,
21/2 M. lang, og over 1/2 M. breed. Am-m er sø,
2 M. V. for forrige, 2 M. lang
og 1/2 M. breed. Kochelfø, 3/4 M. lang og
1/2 M. breed, S. for Wurmsø og W a l-
chensø, 1 M. lang og 3/4 M. breed, S. sor sorrige og
ganske omgiven as Bjerge. Staffelfø, V. for Kochelsø,
over 1/2 M. lang og næsten ligesaa breed. Te g er n
sø,
6 M. S. S. Ø. sor Mnnchen, 3/4 M. lang
og 1/4 M. breed. Konigssø iØvrebayerns
S. Ø. Deel, 11/2 M. lang og 1/4 M. breed. Simmsø,
1 M. V. for Chiemsø, 3/4 M.
lang og 1/4 M. breed, og Wagingsø, 2
M. Ø. t. N. sor Chiemsø, 11/2 M. lang og
1/2 M. breed. Alle disse Søer ligge i Øv-rebayern
S. for Donau. Foruden disfe større Søer har Bayern
en stor Mængde mindre, dog ikke af den Betydning,
at de her kunne komme til Omtale. I den Deel af
Bayern, fom ligger S. for Donau, fore-komme ogsaa
flere betydelige Snmp- og Mosestrækninger, saasom
Donan-Ried ime.-lem Ulm og Donauwo^rth langs Donau;
den 4 [_] M. store Donan-Moos mellem Neu-
burg og Ingolstadt, ligeledes S. for Donau;
den 5 [_] M. store Erdinger-Moos, N. for
Mnnchen paa Isars h. Br. , henimod Grændfen af
Nedrebayern ; Dachauer-Moos paa Ifars v. Br., N. for
Mnnchen hen-imod Dachan. Store Partier af disse
Mo-festrækninger vilde med nogen Anstrængelfe kunue
indvindes for Knlturen, noget, der alt for eudeel er
skeet^ idet f. Ex. Donau-Moos
i 1852 indeholdt 32 Anlæg med over 2300
I. ^l.^^et er i det Hele taget tempe-reret og mildt,
navnlig i Øvre- og Nedre-^ franken og Rhinbahern. I de
højere lig-gende Dele af Landet, navnlig i Alpeeguene,
Bohmerwald og Fichtelbjergene, paavirkes Klimaet af
den højere Beliggenhed; Luften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
