Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bessastad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293 Bhatgong.
dern, Arr. og 3 M. N. Ø. sor Termonde.
6668 I. (1850). Kniplings- og Tobaks-
fabriker. Beverley, St. i England, Hvst. i East-
Riding i York Sh. 6 M. Ø. t. S. sor York. 8915
I. (1851). St. var tidligere
en temmelig betydelig Manufaktnrstad ; men
Hulls Opkomst havde en skadelig Indfly-delse paa dens
Udvikling. Dens Industri
og Haudel er nu væsenlig afhængig af dens
Beliggenhed i et Agerdyrkningsdistrikt. Den staaer
i Jernbaneforbindelse med Hull og i Kaualforbindelse
med Hnmber. St. sender
2 Medlemmer til Underhuset.
Beverly, Tsh. og St. i de Forenede
Stater i N. Amerika, Massachusetts, Cty. Essex,
31/2 M. N. N. Ø. sor Bostou. 5376 I.
(1850). Beboernes vigtigste Erhverv er Handel
og Fiskeri samt Forsærdigelsen as Skotøj og Tin
varer. Her er 6 Kirker og en Bank. Jernbaneforbindelse
med Boston og Gloucester. Beverly, Flk. i de Foreuede
Stater i
N. Amerika, New Iersey, Cty. Burlington,
ved Delawares v. Br. og ved Jernbanen
fra Camden til Ambay, 3 M. N. Ø. sor
Philadelphia. 1000 I. (1853). St. er op-
staaet siden 1848 og er i stærk Opkomst. Dampskibene,
der sare mellem Philadelphia og Burliugton, lægge an
her flere Gange
daglig.
Bevern, Flk. i Htgd. Braunschweig, Kr. og 1/2
M. N. Ø. sor Holzminden. 1400 I.
(1849). Det herværende Slot tjener nu
til Arbejds- og Forbedringshus. Lærreds-
væverier og Blegerier.
Beverungen, St. i Preussen, Pr. West-phalen, Rgbz.
Minden, Kr. Høxter, ved
Bevers Udløb i Weser. 2052 I. (1852).
Flodskibsfart og Handel. Læderfabrikation.
Beverwyk ell. Wyk, Flk. i Holland,
Pr. Holland, 2 M. N. V. for Zaardam,
ved Y. 2200 I. (1849). Indbyggernes
vigtigste Næringskilde er Dyrkning af Ha-vevæxter og
Urter til Amsterdams Forsy-
uing.
Bewam, St. paa Vestsiden af Øen Sulu, der
hører til Gruppen af f. N. i
det store Asiatiske Arkipelag. 6000 I. Sul-
tauen af Sulus Residens.
Bewdley, St. i England, Worcester Sh. ved Severns
h. Br., 31/2 M. N. V. for
Worcester. 3124 I. (1851). B. sender et
Medlem til Underhuset. Ber^ Flk. i Schweiz,
Kant. Waadt, 6 M.
S. Ø. sor Lausauue. 3091 I. (1850). Her er et
Saltværk, der aarlig leverer 23,000 Ceutner
Salt. Svovlbade.
Be^ar, se Bejar.
Beyerland, en af de til Pr. Holland hørende Øer,
der dannes af Maasflodens Mundinger ved deus Udløb
i Nordsøen.
Bezdan, Flk. i Østerrig, Vojvodskabet
Serbien, Kr. og 21/2 M. N. V. for Zom-
bor, i Nærheden as Donaus v. Br. 7650 J.
(1846).
Beze, Flk, i Fraukrig, Dpt. C^tes-d’Or,
Arr. og 3 M. N. Ø. sor Dijou. 1000 I. Vigtige Iern-
og Staalfabriker.
Beziers, St. i Frankrig, Dpt. Hérault,
Hvst. i Arr. as s. N., 8 M. S. V. sor
Moutpellier , ved Orbe og Laugued’oc
Kaualen. 19,333 I. (1851). Stadens
Omegn, er bekjendt sor dens sunde Kli-ma. Blandt
ossenlige Bygninger fortjene den smukke gothiske Kirke
og Kanalslnserne Opmærksomhed. Her ere betydelige
Bræn-derier, chemiske Fabriker og Garverier, hvis
Frembringelser tilligemed Uld, Silke, Vine og Frugter
ere Gjeustaud sor Stadeus
Haudel. St. er meget gammel. I Albi-
genserkrigene blev den erobret 1209, og næ-sten alle
Indbyggerne maatte springe over
Klingen.
Bhadrinath, St. i Engelsk Ostindien,
1 den nordlige Deel af Hiudostan, Pr. Gurwal,
i en as Himalayas Dale, 10,000 F. over Havet.
Her er et Hindutempel, der aarligt besøges af
over 50,000 Pil-grimme.
Bhamo ell. Banmo^ St. i Birma i
Bagindien, ved Irawaddis v. ^r., 40 M. N. N. Ø. for
Ava, 24° 10’ n. Br. 114° 25’ ø. L. 10,000 I. St. er
Hovedsædet
for Birmas Haudel med China, og en stor Deel as dens
Indbyggere ere Chinesere.
Bhatgong, St. i Nepal i Forindien,
2 M. Ø. for Khatmandu. St., der t^dli-
gere skal have havt 12,000 Huse, er un i Forfald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
