Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark - Naturbeskaffenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norderaue S. f. Amrom og Føhr, Heverstrømmen mellem
Nordstrand og Eidersted. Nordsøen staaer ved Skagerak
i Forbindelse med Kattegattet, der som en
stor Bugt skyder sig ind imellem NørreJylland,
Fyen, Sjælland og Sverrig. Det deles ved
Læsø, Anholt og Hesselø med
de mellemliggende Grunde i et østligt og et vestligt
Løb, der begge ere sejlbare for
store Skibe. Kattegattet danner en stor
Mængde Bugter og Fjorde, af hvilke de betydeligste
ere: Aalbæks Bugten mellem
Skagen og Frederikshavn; Limfjorden, der siden
Aggerkanalens Gjennembrud 1825
har forvandlet det nordlige Jylland til en
Ø; Mariager og Randers Fjorde, Ebeltoft, Begtrup,
Kalø og Knebel Vig, Aarhus Bugten og Horsens Fjord,
samtlige paa Jyllands Østkyst; Odense Fjord i Fyen;
Sejerø Bugten og Isefjorden med dens
Underafdelinger Roskilde, Holbeks og Lammefjord
i Sjælland. Kattegattet staaer i Forbindelse
med Østersøen ved Sundet, hvis nordre Deel paa begge
Sider af Helsingør hedder Øresund, ved Store Belt
og Lille Belt. Sundet gjør ingen større Indskæring
i Sjællands Østkyst; dets
sydlige Udløb dannes as Kallebo Strand mellem Sjælland
og Amager og Drogden mellem Amager og Saltholm. Store
Belt har en Bredde, der vexler mellem 2 og
4 M.; det danner paa Sjællands Vestkyst Kallundborg
Fjord, Korsør og Skjelskør
Noer, paa Lollands Vestkyst Nakskov Fjord og paa
Fyens Østkyst Nyborg og Kjerteminde Fjord. Mod
S. Ø. danner det et Indrehav mellem Sjælland, Falster
og Lolland, der indeholder en stor Mængde Øer og
Grunde og afsætter paa Sjællands S. V. Kyst Nestved
Fjord og Bugten mellem Svinø og Knudshoved og paa
Lollands Nordkyst Saxkjøbing Fjord. Dette Farvand har
desuden Udgang til Østersøen gjennem Guldborg Sund
mellem Lolland og Falster, Grønsund mellem Falster
og Møen og Ulssund mellem Møen og Sjælland. Øen
Langeland deler den sydlige Deel af Store Belt i
to Løb af hvilke det østre ogsaa kaldes Langelands
Beltet. Farvandet V. f.
Langeland mellem Store og Lille Belt er
opfyldt af en stor Mængde Øer, af hvilke
de betydeligste ere Taasinge, adskilt fra Fyen ved
Svendborg Sund, og Ærø. Lille
Belt har en meget vexlende Bredde, i dets
sydlige Deel 3 M. og i dets nordlige ved Snoghøj
endog kun 1,200 Alen; dets Løb
er desuden mod N. meget bugtet. Det dauuer i den
sydlige Deel af Fyen Faaborg Fjord og Dyreborg Vig
og i den vestlige
Deel Hellenæs Bugten, Tybring og Fønse Vig og Gamborg
Fjord. As de mange
Bugter og Fjorde, som det danner paa
Slesvigs og Jyllands Østkyst, ere de vigtigste
Aabenraa Fjord, Gjenner Bugt, Sandvig,
Haderslev Fjord, Heils Fjord,
Mos Vig, Kolding Fjord med Gudsø Vig,
og Vejle Fjord. S. og Ø. for de danske Øer udbreder
Østersøen sig mellem Danmark,
Sverrig, Rusland og Tydskland. Fra den indskære
sig i Sjællauds Østkyst Kjøge og Præstø Bugt, paa
Sydsiden af
Møen Hjelms Bugt, i Sydspidsen af Falster Bøto Noer,
paa Sydsiden as Lolland Rødby Fjord, paa Halvøens
Østkyst Flensborg Fjord med de mindre Bugter Gelting
Vig, Venning Bond og Nybøl Noer, Slien, Kieler Bugt
med Eckernførde Fjord, Kieler Fjord og Hohewacht
Bugten (Colberger Heide), hvorfra Femern Suud fører
mellem denne Ø og Holsteen, samt Neustadt Bugten
mellem Mecklenburg og Holsteen. Fra Flensborg Fjord
sører Als Sund mod N. mellem
Slesvig og Als, i hvis Vestkyst det indskærer
de to Bugter Hørup Hav og Augustenborg Fjord,
den Sidste med flere mindre Vige. Adskilt fra de
øvrige danske Øer
ligger i Østersøen Bornholm med Ertholmene,
5 M. fra den svenske Kyst, 12 3/4 M.
fra den preussiske og 18 1/2 M. fra Møen.
Naturbeskaffenhed. Bornholm hører til den skandinaviske
Urformation, hvorimod de øvrige Øer og Halvøen maa
henregnes til den nordeuropæiske Slette. Grundlaget
dannes her af en Kridt- og Kalkformation, der paa
flere Steder træder frem til Overfladen og ved Siden
af hvilken der paa Halvøens Vestkyst S. f. Limfjorden
fremtræder en Brunkulformation, der ogsaa findes
enkeltvis paa Østkysten og Øerne. Den største Deel
af Overfladen dannes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
