Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Groningen.
65
Grønland.
Groningen, St. i Preussen, Pr. Sach^
sen, Rgbz. Magdeburg, Kr. og 11/2
M. S. s. Oschersleben. 2,500 I. (1855). Høravl.
Grønlands Sydspids, KapFarewell, lig-ger under
59° 48’ altsaa fydligere eud Christiania og
St. Petersborg. Herfra strækker Vestkysten sig
først mod N. V., faa mod N. og N. V. til en ubestemt
Grændse, som man enten kan sætte ved Indløbet til
Smiths Sund (c. 76°) eller ved Uperni-
vikdistriktets Nordgrændse (73°); i sidste Tilfælde
en Kyststrækning af c. 220 M.
Østkysten er næsten til Polarcirklen berejst af
Graah (1828), og nordligere naaet af Scoresby (1822)
og Clavering^(1823), men den er meget øde og lidet
uudersøgt. Syd-ligst kaldes den Frederik 6tes Kyst.
^n stor Deel af Grønland ligger saaledes
S. s. Polarcirklen, men det ugunstige Klima
gjør, at det Hele maa regnes til Polarlan-
dene. Under 72° 48^ (Upernivik) sees So-len ikke fra
12te Novbr. til 30te Jon., og
af disse 79 Dage ere c. 39 meget mørke.
.Ved Egedesminde (68° 42’) er Solen borte i 41
Dage. Nætternes Mørke formindskes
ved Lysningen fra S., Himlens Farvning i N. og af
Maanen. Nordlysene oplive,
men lyse kun ubetydelig. .^ Inlianehaab (den sydligste
Koloni) er den korteste Dag ^-6 Timer. - Vestkysten
har talrige og dybe Indskæringer as Havet - nemlig
af Davisftrædet og Baffinsbngten-;
.den største er Difkobngten med Øen af s. N. Disse
Fjorde og Sunde, som fondre det ydre Land i Øer og
Halvøer, naae i
Nordgrønland 10-12 M., i Sydgrøuland
vel indtil det Dobbelte ind Ø. f. de yderste
Pynter og til det Sted, hvor det fluttede
Fastland begynder. Dette Belte af Øer og Halvøer, som
kaldes Yderlaudet eller (mindre rigtig) Underlandet,
er den eneste beboelige, ja tilgængelige Deel. Det
er i Almindelighed højt Land og skal i Nordgrønland
naae 6,000 Fod
(^1^ingo^). Adgangen til det Indre
er afskaaren ved en fortløbende Fjeldrække af nogle
tusinde Fods Højde, der er be-
dækket med uhyre Gletschere og hidtil har vist sig
uoverstigelig. Yderlandet - i Syd-grønland maaske
1,000 [_]M.; i Nordgr. 600 - har smaa Elve (der dog
ved Mid-
sommertid kuune søre en ikke ringe Vand-masse) og
Indsøer. Isbræen udsender ikke synlige Floder, men
derimod - navnlig i Nordgrønland - uhyre Ismasser,
d er skyde
sig gjennem Is dal eue ned til de talrige
Is fjord e (som den brede Issjord ved Ja-kobshavn),
gjennem hvilke den sender over-ordenlig store Isbjerge
(Kalvisen) ud i
det vestgrønlandske Hav. Til disse kulde-
udbredende Masser kommer Storisen -
brudte Isflager af forskjellig Størrelse -,
der hvert Aar til temmelig regelmæssige Tider, men i
meget forskjellig Masse kom^ mer omkring Kap Farewell
og gaaer laugs
Kysten mod N., dog sjelden længere end til
64°.- Temperaturen er særdeles lav; de Augivelser,
som i den seneste Tid ere offenliggjort (i Rinks
Værk om Grønland), ere for Sydgrønland højere og for
Nord-grønland lavere end de tidligere (fe Schouw paa
fl. St.). Saaledes angives:
.^eligge.^h.
..^serv. Aar.
Vinder.
Foraar.
Dommer.
^fteraar.
^iddel^
t^n.^ra.^r.
.^n.. og ^eedaae.
Upernivik . .
72° 48
14
- 17,1
- 10,^
^ ..,^
- 4,^
.^ 8,.^
49
Jakobshavn .
69° 12
10
- 12,^1
- 5,4.^
^^
- 3,51
- 4,18
99
Godthaab . .
64° 8
5
- 7,4^
- 2,4.^
^^
- 0,8.^
- 1,.^
142
Julianehaab .
60° 43
2
- 5,41
^ 0,^
^ ^ .
^ 0,^
^0,^4
63
Det er ikke Vinterens Strenghed, der gjør, at
Vegetationen er saa ubetydelig, selv i Sydgrønland,
men det er den ringe Sommervarme; Sommeren i
Inlianehaab er ikke faa varm fom vor Oktober. ^
Nord-grønland indskrænker Vegetationen sig til
Vidier, Dværgbirk, Bær, Lyng, Mos- ^g
Lavarter. .^ Sydgrønland er den paa de lavere Yderøer
som i Nordgrønland. Først et Par M. ind i Yderlandet
blive de lave Buskvæxter, især Vidien, saa store, at
de kunne give Grunden en grøn Farve og atte^ dybere
ind i Fjordene viser sig en kjendelig Forskjel fra
Nordgrønland, thi her frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
