Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guayaquil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gnimaraes.
75
Guinea.
^Guimaraes, St. i Portugal, Pr. Minho,
^ M. S. Ø. f. Braga. 6,000 I. Omgi-
^ven med Mure. Fabrikation af Isenkram. ^ Omegnen
varme Kilder , der alt vare ^benyttede paa Romernes
Tid.
Guimaraes, St. i Brasilien, Pr. Ma-
^ranhao, 1^) M. N. V. f. San Luis, ved
Atlanterhavet. Havn for Smaaskibe.
Guimaras, en af Philippinerne i det ^Store Asiatiske
Arkipelag, mellem de store ^Øer Panay og Negros, c. 7
M. lang og ^3 M. bred. Bjergfuld og vandrig. Smukke
Skove.
Guinea begynder, efter den almindelige Antagelse,
ved Kap Ver g a (c. 10° n. Br., 3° 8’ ø. L.); strækker
sig derfra mod S. Ø.
til Kap Palmas (41/2° n. Br., 10° ø. L.);
videre mod Ø. til det Inderste af Guinea-bugten (41/2°
n. Br., 26^° ø. L.), og derfra
mod S. til Kap Negro (151/4° s. Br.,
291/2° ø. L.) eller, som Andre regne, til Kuauenes
eller Nurses Munding (17^°
s. Br., 291/2 ø. L.). .^ sørste Tilfælde er
denne store Strækning 715 M. lang - regnet fra den
ene fremspringende Land-
pynt til den anden - i sidste 737 M.;
da den ingen bestemt Landgrændfe har, kan
Fladeindholdet ikke bestemmes. Den danner en stor
Bugt, Guinea bugten^ der igjen har de flade Bugter
ved Benin og ved Bi a fra , hver paa sin Side af
Nigerens Munding. Guinea deles i Al^
mindelighed i Øvreguiuea, der er den
465 M. lange Kyst fraKapVerga til Kap Lopez (1/2^
s. Br., 2^ ø.^ og Nedre^
guinea, der strækker sig 250 eller 272 M.
S. f. Kap Lopez. Disse behandles her
hver for sig. .^. Øvreguinea kaldes fortrinsvis
Guiuea eller ,,Kyften Gui-n ea’^. Mellem K. Verga og
Kap Sierra Leoua træde Bjergene heelt ud til Havel
og danne en høj og stejl Kyst. Derfra stryge de mod
Ø. lige til Nigerfloden. Vi kalde dem Kongbjergene,
men kjende kun lidt til dem. Dog vide vi^, at de
ingen-
steds ere høje; ved Niger kun 2,500 ^3,000 F.
S. f. Bjergene breder en Række Terras-
selande sig fra V. til Ø. Saavidt vi
kjende dem - især til de vestlige er vor ^Kundskab
kun ringe - er det særdeles frugt-
bare Lande, hvis højeste Dele have et tem-pereret
Klima, omtrent som Italiens, medens de lavere have
tropiske Lustsorhold og Pro-dukter. De vandes af
talrige Floder - Kaba, Sierra Leona, Kamaranka,
Mefurado, Lahu, Assiuie, Tando, Ankobra, Volta,
La-gos - af større eller mindre Længde. K y -sten
er kun paa enkelte Steder høj, som ved Kap Palmas
og Kap tres Puu-t as, men i det Hele meget lav; paa
mange Steder fuld af Laguner og Morad-ser. Ø. f. det
store Nigerdelta er G a m-mel-Calabars overmaade
brede Nedreløb og Munding, som blev besejlet 1836. Den
ledsages mod Ø. as en fra N. t. S. gaaende Bjergkjæde,
der nærmest Havet faaer Navn af Cameruns Bjerge og i
Mongo-m al eb a naaer 12,630 F. Sydligere er Landet
bjergfuldt, men faare lidt bekjendt.
- Kystklimaet er ikke alene overorden-lig hedt, men
tillige paa mange Steder fra usundt, at selv Indfødte
ikke kunne udholde det. Middeltemperaturen er
mindst 21°;
Regntiden i Almindelighed fra ^Maj til
Oktober; den ledsages af hyppige Uvejr
(Tornados). Regnmængden er mærkelig
stor, 150-200^ aarlig. .^ Sierra Leona var den i
1853 ^ 1571/2^, men i 1828 faldt der i Inni 62,^,
i Inli 121,^ og i
August 120,..^, altsaa i 3 Maaneder 304,^ eller
saamegen Regn, som i 15 Aar i Kjø-benhavn. Om
Produkterne i Kyststræknin-gen se Benin. Om
Højsletternes Klima er ovenfor talt; Regnmængden
er ogsaa her paa sine Steder overordenlig stor;
Regntiden falder ikke overalt sammen med Kystens ,
saaledes er den ved^ Nigerens Nedreløb fra Marts til
Juli. Den hede Ørkeuviud, der her kaldes Harmattan,
stiger ikke sjeldeu over Bjergene og ned over
Terrasselandeue. Om deres Produk-ter se ,,Aschaute^,
,,Benin^ og ,,Dahomeh.^
- En gammel Juddeling af Øvreguiuea (som iøvrigt
har forskjellige Inddelings-grunde) er den i .^)
Sierra Leonaky-
sten fra Kap Verga til Kap Mesurado;
d) Peber K., der har faaet sit Navn as
Malaghettapeberet , til Palmeforbjerget; ^ Tand
(Elfenbeeus) K. til de tre Spidsers
Forbjerg; ^) GuldK.tilVolta^Munding;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
