Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guayaquil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gninea, N.^.
de Christues Antal ikke stort; de fleste Negre ere
Fetischtilbedere. - Trods Landets Frugt-barhed er
Produktionen ringe, ligesom den øvrige Industri
og Handelen, der er i de træge Portugiseres
Hænder. Slavehandel drives endnu paa flere
Steder. Portugi-ferne have de to Landstrækninger
Angola og Benguela, mellem Lodschi ogKapNe-gro ; de
have desuden Handelsfaktorier tvers gjennem Sydafrika
og et temmelig sikkert Herredømme indtil c. 40 M. fra
Kysten. Befolkningen anflaaes nu til 5-600,000. Af
Negerstaterue syues, forndeu de forhen nævnte, de
vigtigste at være L o an g o og Kong o ved Kysten og
det store Mur op u a (med Milua, Lobale og Alunda)
inde i Landet. - Portugiserne kom 1462 til Guld-
kysten og nedsatte sig der 1482; 1484 naaede
de Angola og nedsatte sig der 1560. (r.)
Guinea, Ny. Deune store Ø (ogsaa kaldt Papua) ligger
paa den sydlige Halvkugle og er den nordvestligste
Deel af det Austra-
liske Arkipelags ,,indre Rækken Nordpunk-
let, del gode Haabs Forbjerg, ligger
uuder ^° s. Br. ; det sydligste (S. Ø. Kap^), under
101/2° s. Br. og 169° ø. L., er tillige det østligste;
det vestligste ligger under 1491/2°
ø. L. Øen bestaaer af et stort Legeme, der danner
en uregelmæssig, mod N. V. smal-lere Firkaut,
og som udfender to Halvøer. Den ene af disse, den
nordvestlige, ligger V. f. den store Geelvinksbugt,
er kun ved en smal Landtange sorbnnden med Ho-vedøen,
og er igjen ved den dybe Mac Cluer Bugt deelt i to,
ogfaa ved en smal Tauge forbuudne, Dele. Den audeu
stræk^ ker sig hinsides Nyguineabugteu mod S. Ø. og
Ø. Størrelseu af Øen anslaaes
maaskee rettest til 11,000 [_]M.; Læugden
er omtrent 330 M. Tæt ved den ligger en Deel mindre
Øer, som Prinds Henriks Ø, adskilt ved’ det smalle
Marianna Stræde, mod S. V.; Sovok, Mei-sori m. fl. i
Geelvinkbugten; Vaigamme o. fl. mod N. V. Iøvrigt har
den mod Ø. mange australiske Øer og Dampierstræ-det;
mod S. skilles deu ved det 20 M. brede T o rr e s
stræde fra Nyhollaud, og
mod V. har den det Indiske Arkipelag, som
hvis Fortsættelse den ogsaa kan betragtes,
77 Guingamp.
saavel i Henseende til Beskaffenhed, som til Klima
og Produkter. - Den gjennemskæres as en Bjergkjæde,
der mod N. V. naaer
9,000 F. (A r s ak B j.), i Midten kaldes
Sneebjergene, skjøndt den ikke vides at overstige
Sneelinien, og som paa den syd-østligeHalvø i
Owen Stanley Bjergene naaer 12,400 F. - Klimaet er
tropisk, men ikke nøjere bekjendt. - Vegetationen kan
i Yppighed og Pragtkappes med de indiske Øers. Om
Mineralværdien vides næsten Intet. Dyreverdenen
skal have en Deel Særegen-heder, men ingen as dem,
der karakterisere Nyholland. Saaledes er Øen den
dejlige Paradisfugls Hjem, og i den ^seneste Tid vil
man her have sundet en ny Strudsart og en Kæmpeslange
med tofmaa Fødder (.^). Beboerne ere deels P a p u
a e r (se ,,Austra-lien^), som synes at udgjøre den
talrigste Deel, og deels Al so r ae r (Haraforaer),
der vistnok have været Urbeboere saavel her, som paa
de ostindiske Øer. De have et frastødende Udvortes;
ere rustsarvede; have stridt og tottet Haar, flad
Næse, Kindbeen og Tænder, der ere sremstaaende,
undertiden i højere Grad end Orangutangens. De ere
saa godt som uden religiøse Begreber og staae i
det Hele paa et særdeles lavt Kulturtrin, endogsaa
langt under Papuaerne, som tilbede Fetifcher. Om
det vandrende Fiskerfolk, Badschuerne, der siges
at have muhamedansk eller buddhaistisk Reli-gion,
haves kun usikkre Efterretninger. .- Allerede i det
16de Aarhundrede opdagede Europæerue dette Land,
men først i vore
Dage have Hollænderne bemægtiget sig
den nordvestlige Deel, som efter deres Op-givelse
er 3,200 [_] M. med en oprindelig Befolkning paa
200,000 Mennesker. (r.^ Guines, St. i Frankrig,
Dpt. Pas de
Calais, Arr. og 3 M. N. Ø. s. Boulogne sur Mer. ^4,200
I. Voxblegerier, Væve-
rier, Garverier og Saltrassinaderier. Han-del med
Korn, Kvæg, Brænde og Tørv. .^ Middelalderen var
G. en stærk Fæstning.
Guingamp, St. i Frankrig, Dpt. C^tes
du Nord, 4 M. V. N. V. s. Saint Brieuc,
Arr. as s. N. 6,893 I. (1856). Fabrika-
tion af Lærred, Hatte og Læder. Korn-handel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
