Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hessen Kassel ell. Kurhessen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hessen Kassel ell. Kurhessen.. 133 Hessen
Kassel ell. Knrhessen.
bredt. Paa flere Steder tilvirkes gode Handsker,
lakeret Læder og Voxdug. Potte-mageriet er i H. en
ældgammel Industri-green og leverer ikke lidet til
Udførsel (hes-fiske Smeltedigler). Tilvirkningen af
Pot-
aske, Soda, Olie, Teglsteen og Kalk er temmelig
betydelig. Med alt dette er Hes-
fen dog langtfra noget industridriveude Land i Ordets
mere omfattende Betyduing. Til Industriens Fremme
bestaaer i Kassel en Handels- og Industriforening,
og paa flere Steder Industriskoler. - Handelen
er tem-melig betydelig, saavel den direkte
Handel som Transit- og Speditionshandel. De
vigtigste Udførselsartikler ere Lærred og
Garn, Jern og Jernvarer, Træ, Kobber, Kobolt,
Leervarer, Uldstoffer, Salt, Kvæg, Korn, Læder,
tørret Frugt, Mejeriprodukter, Tobak, Enebær og
Mmeralvand. Kunst-vejene (c. 200 M.) ere i god
Stand. Siden
Oktober 1851 hører Landet til den tydsk-
østerrigske Postforening; Postvæsenet er over^
draget det fyrstelige Hus Thurn^ Taxis, der har et
Oberpostamt i Kassel. Flodskibs-
fart finder Sted paa Main, Weser, Werra og Fulda,
men er ikke meget betydelig. - Længden as særdige
Jernbaner udgjør c. 43 M. Fra Karlshafen ved Weser
gaaer en Linie mod S., der sender en Arm mod
V. ind i Westphalen og ved Kassel en
mod N. Ø. ind i Hannover til Gøttingen. Ved
Guntershausen S. s. Kassel deler Li-nieu sig i
2 Grene, en mod S. Ø. der slutter sig til den
thuringske Bane, og en mod S. V. over Marburg til
Franksurt gjennem Hessen Darmstadt; denne sidste
berører igjen Kurhessisk Grund inden den naaer
Frankfurt. Endelig udgaaer en Linie fra Franksurt
mod Ø. over Hanan, som slutter sig til de bayerske
Baner. En For-bindelsesbane er projekteret fra Bebra
over
Hersfeld, Fulda og Kissingen til Schwein-
surt. .^ Kassel bestaaer en Statsbank. Lan-det hører
til det tydske Toldsorbund. Brut-
totoldindtægten i 1856 udgjorde 401,564
Rdl. ogIndtægteu ved Fordelingen 634,997 Rdl.
- ..^ Kurhessen regnes ester Thaler ^ 30 Groschen
.^ 12 Heller i 14 Thalersoden. 1 Thaler ^ c. 1^
Rdlr. Rgsmt. Der
existerer intet almindeligt Maal- og Vægt-
system; men Maal og Vægt ere forskjellige i de enkelte
Dele as Staten, tildeels endog i enkelte Stæder. -
Besolkuingen er
ovensor angivet til 755,350 for 1854, men
besandtes ved Tællingen 1855 kun at være
736,392. Den udgjorde 700,583 (1834), 746,677 (1843),
759,751 (1849), 755,228
(1852). Det samme uheldige Forhold fin-der altsaa
Sted her som i Hessen Darm-stadt og maa sornemlig
tilskrives Udvandrin-gen. Besolkningen er sordeelt
i 62 Stæder og 1,325 Flekker og Landsbyer foruden
en-kelte Gaarde. Bybesolkningen 1849 udgjorde
201,840 og Landbefolkningen (Flekkerne medregnede)
557,911. Efter Troesbekjen-
delsen bestaaer Befolkningen af Reformeerte
(c. 460,000), Lutheranere (c. 170,000), Ka-
tholiker (c. 116,000), Mennoniter (c. 300)
og Joder (c. 11,000). Standsadskillelsen i
Adel, Borger- og Bondestand er meget skarp. Adelen
er meget talrig. For Folkeunder-
visningen er omhyggelig sørget; tvungen
Skolegang finder Sted. Antallet af Folke-
skoler er c. 1,300 (101 Borger- og Bysko-ler) med
1,400 Lærere og 112,000 Elever;
endvidere 2 Garnisonsskoler , 36 Haand-værksskoler,
2 Latinskoler, 2 Progymnasier,
6 Realskoler og 6 Gymnasier (85 Lærere og 1,000 Elever
i 1855). Af Specialskoler
bestaa 2 evangeliske og 1 katholsk
Skole-lærerseminarium, 1 Døvstummeinstitut for-euet
med det ene evangeliske Seminarium, en jødisk
Realskole med Seminarium, en højere Industriskole, et
Forstinstitut, en Dyr-lægeskole, en Jordemoderskole og
et Land-væsensakademi. .^ Marburg er et Univer-sitet
(evangelisk) med 63 Docenter og 251 Studerende i
Vinterhalvaaret 18^ og et
Bibliothek paa 100,000 Bd. .^ Fulda er
et katholsk Præsteseminarium og i Kassel en
Kadetskole. Statsforfatningen er ind-skrænket
monarkisk. Landet hører til det
Tydske Forbund , har den 8de Plads i det
en gere Raad og 3 Stemmer i Plenum. Throneu er arvelig
i^Mandsstammen ester
Førstefødselsret. Fyrsten bliver myndig med
det fyldte 18de Aar og lover ved sin
Re-geringstiltrædelse at overholde Forfatningen
og Landslovene. Den regerende Kurfyrste er Frederik
Vilhelm^ siden 20de Novbr. 1847. - Stænderforsamlingen
bestaaer af 2 Kamre. Første Kammer bestaaer af 1) de
myndige Prindser af det regerende Hus ; 2) en Prinds
af hver af de apanagerede Linier, 3) Overho-vedernefor
de tidligere rigsumiddelbare fyrste-
lige og grevelige Familier, der besidde et
Staudsherskab i Kurhessen, 4) de af Lands-herren
udvalgte arvelige Medlemmer, hvis aar-
lige Nettoindkomst afFideikommisgods i Hes-sen maa
være mindst 8,000 Rdl. ; deres Antal
tør ikke overskride Antallet as de i 3) op-førte,
5) Arvemarschallen og en Forstander for nogle
ridderskabelige Stiftelser, 6) Uni-versitetets
Vicekantsler, den katholske Biskop og de
3 protestantiske Superintendenter, 7) 2
Ridderskabsdeputerede og 2 sor den
tidligere rigsumiddelbare Adel. De under
1, 2 og 3, nævnte kunne lade møde ved Fuldmagt. Andet
Kammer bestaaer af 16 Godsbesiddere as de i sørste
Kammer ikke repræsenterede Ridderskaber; 16 Deputerede
sor Stæderne og 16 sor Landkommunerne. Kun christelige
Religionsbekjendere kunne være Stændermedlemmer
eller deeltage i Valgene. - Kommunerne bestyres af
en Borgermester, et Raad og et Udvalg. Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
