Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaplitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sydlige Sverrig, mellem 56° O’ og 56° 30, n. Br. og
32° 3’ og 33° 42’ ø. L., er det mindste af Sverrigs Län.
Det indtager et Areal af 53 [_]M. med 111,239 I. (1855)
og er omgivet af Christianstad Län mod V., Kronoberg
og Kalmar mod N. og Østersøen mod Ø. og S. Länet, der
i Folkemunde kaldes Sverrigs Have, er et Bjergland,
især mod N., men naaer dog ingen betydelig Højde. Det
udmærker sig ved en rig Afvexling af Bakker og Dale,
Skove og Søer; dets talrige Smaastrømme løbe
alle fra N. mod S. og danne en Mængde
Fosser. Kysterne ere stærkt indskaarne af
havet og have mange foranliggende Øer og Skær.
De vigtigste Vandløb ere Brømsebæk, Lykkeby Aa,
Ronneby Aa, Mie Aa og Mörrum Aa. Landbrug er
Befolkningens Hovederhverv; de vigtigste
Sædarter ere Rug, Byg og Havre, nogen
Hvede, Blandsæd og Ærter; Kartoffelavlen er meget
betydelig. Antallet af Husdyr angaves for
1842 til 6,444 Heste, 44,432 Stkr. Hornkvæg, 24,501
Faar og 25,597 Svin. Brændevinsbrændingen indtager
en vigtig Plads i Länets Landbrug. Skovene
bestaa af Eg, Bøg, Fyr og Birk; de ere stærkt
medtagne ved Hugst baade til Udførsel og til
Brænderiernes Forbrug. Fiskeriet langs Kysterne
og i Vandløbene er en vigtig Binæring. –
Länet hører under Skaanes Hofret og Lunds
Bispestol; det udgjør 3 Provstier med 32 Sogne.
Karlskrona, Hvst. i Län af s. N. i
Sverrig, ligger paa en større og flere min-dre Holme
i Østersøen, 56° 11’ n. Br.,
51 M. S. S. V. f. Stokholm. 14,513 I. (1855).
St., der ved Broer er forenet med Fastlandet,
er Sæde for Länsstyrelsen og den svenske Orlogsflaades
Hovedstation og Værft. Den fortrinlige Havn med dens
Dokker og Befæstninger er et storartet Anlæg.
Den gamle Dok, anlagt under Karl den Tolvte,
benyttes nu til Reparationer; den nye Dok,
anlagt under Gustav den Tredie, var oprindelig bestemt
til at optage 20 Linieskibe i 10 særskilte Dokker,
af hvilke dog kun de 5 ere fuldførte. Begge
Dokkerne ere anlagte ved Sprængning af de massive
Klipper. Hele Orlogsværftet er omgivet med en
2,500 Alen lang Mur, som skiller det fra Staden. De
offenlige Bygninger i K. ere 3 Kirker, Raadhuset,
forskjellige Administrationslokaler og Skoler,
Cellefængslet med 90 lyse og 5 mørke Celler,
Frimurerlogen og Länslazarettet. Paa det herværende
Koffardiværft har i de senere
Aar et livligt Skibsbyggeri fundet Sted.
Industrien er ubetydelig, og Handelen i
Tilbagegang. Udførselen bestaaer især af
Trælast, 4,526 Tylter Brædder og 6,847 Stkr. Bjelker
og Spær i 1856; Indførselen bestod i Kolonial-
og Manufakturvarer.
Haudelsflaaden tæller kun 18 Fartøjer paa
1,001 svenske Læster. – K.s Anlæg begyndte
1680 under Karl den 11te og allerede 1689
var Orlogsflaaden flyttet herhen.
Karlsruhe, Hvst. i Baden, Kr. Mellem
Rhin, Bz. af s. N., 3/4 M. Ø. f. Rhinen,
49° 1’ n. Br., 26° 4’ ø. L.,
8 M. V. N. V. f. Stnttgart. 25,160
I. (1855). Regelmæssig og velbygget St., Residents
fra 1715, 4 Kirker, blandt hvilke den
smukke evangeliske Kirke , Raadhus , po-
lyteknisk Institut, Synagoge, Militærskole,
flere videnskabelige Anstalter, navnlig et
Observatorium og en fortrinlig botanisk
Have. Fabrikation af Tapeter, Kort,
Ga-lanterivarer. Karlsruhe, Flk. i Preussen,
Pr. Schle-
sien, Rgbz., Kr. og 33/4 M. N. t. V. f. Oppeln. 2,131
I. (1852). Smukk Slot. Karlstad, Lån i Sverrig,
beliggende mellem 58° 54’ og 61° 3’ n. Br. og 29° 21’
og 32° 8’ ø. L. og omgivet af Norge mod
V., Fahlu Lån mod N., Ørebro L. mod
Ø. og Skaraborg L. og Venersberg L. mod S., indtager
et Areal af 327 [_]M.
med 232,521 I. (1855). Lånet indbe-
fatter Størstedelen af det gamle Landskab
Vermeland. .^ den vestre og mellemste Deel er det
gjennemskaaret af Bjergstræk-ninger, der danne
Længdedale, som i Al-mindelighed gjennemslydes
af Elve eller optages af de ved ^disses Udvidelse
dannede Søer. Det østre Grændseland mod Ørebro Lån
er vel bjergfuldt, nten Bjergene danne her ingen
sammenhængende Kjæder. Det indeholder Lånets eneste,
men righoldige Malmlejer. Kysten ved Venern er
Slette-land. Lånet har endnu betydelige Skove, der
have beholdt deres gamle Navne, saa-som Tolvmileskoven
mod N. mellem Norge og Klarelven, Timileskoven
Ø. f. denne paa Grændsen af Dalarne, Firemileskoven
mel-lem Klarelven og Indsøen Fryken. Den store
Indsø Venern danner en stor Mængde Indskæringer
paa Lånets S. Grændfe, foran hvilke ligge talrige
Smaaøer. Paa Grænd-sen mod Ørebro og Skaraborg Lån
ligger SøenSkagern, henved 3[_]M. stor med Afløb
til Venern. Det vigtigste Vanddrag er Kl a r elv en,
der er en Fortsættelse af
Fæmundselv eller Tryssildelv i Norge; den
gjennemløber Lånet i Retning fra N. t. S., optager
en Mængde mindre Vandløb, fal-der ved Karlstad i
Venern og kan saaledes betragtes som Goleelvens
Øvreløb. V. f. denne er Fryken s Vanddrag, der
danner tre lange, men smalle Søer, Øvre, Mellem og
Nedre Fryken og modtager Afløbet fra flere Søer paa
den norske Grændse; deus Udløb i Venern kaldes Nors
Els. Borg-viks Els er Afløbet fra Søen Wermelen.
By Elf har 3 Kildearme i Norge, der for-
øges med mange Tilløb fra Smaasøer i
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
