- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
257

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kjøbenhavn.

257

Kjøbenhavns Amt.

- Havnen, der har en Dybde af indtil 22 Fod, dannes
af en Havarm mellem Sjælland og Amager. Den er kun
tilgæu-gelig for den større Skibsfart fra Nordsiden;
men det er at haabe, at et Forflag til dens Udvidelse
mod Syd, hvorved der vilde raa-des Bod paa den nu oste
indskrænkede Plads og aabnes Udgang til begge Sider,
vil .blive gjennemført. Man tør da ogsaa haabe, at
Skibsbyggeriet, der tidligere har blomstet her, men nu
næsten er ophørt, atter vilde vende tilbage. ligesom
der vel ogsaa vilde fremstaae flere af de for en stor
Handels-havn nødvendige Etablissementer, der nu i saa
høj Grad^ savnes. - ^ Aaret 1043 nævnes førstegang
i den danske Historie

Byen Hafn; 1168 opførte Biskop Absalon

en fast Borg ligeoversor denne paa Oen Tyvnæs, hvilken
han 1186 tilligemed Byen og meget andet Gods skænkede
til Roeskilde

Bispestol. 1254 fik Kløbmandhafn sin første Stadsret
af Bifkop Jakob Erlandsen.

.^ Midten af det 14de Aarh. maatte Roes-

ki^de Bispestol midlertidig overdrage Staden

til Valdemar Atterdag, hvorefter den be-standig
forblev under Kronen. Christoffer

af Bayern gjorde den til Refidentsstad 1443.

Staden blev tidlig befæstet og har gjentagne Gange
været udsat for fjendtlige Anfald, saaledes 1259,
da den blev indtagen as

Venderne; 1306, da den tilbageslog et An-greb af de
Norske; 1362, da baade Byen

og Borgen blev erobret og ødelagt af Ly-bekkere
og Holstenere; 1368, da den atter blev indtagen af
Valdemar Atterdags fore-

^nede Fjender; 1428, da Dronning Filippa

med Held forsvarede den mod Hanseaterne; 1523-24,
da den tog Christian den Andens Parti mod Frederik
den Første, som ved Kapitulation kom i Besiddelse as
Staden og befæstede den stærkere; 153^, da den først
efter et Aars Belejring overgav sig

til Christian den 3die; 1658-60, da den

forgæves blev stormet af Karl Gustaf af Sverrig,
Natten mellem 11te og ^2teFebr.

1659 og ved sit heltemodige Forsvar red-

dede Riget fra Undergang; 1700 da den blev
bombarderet af en engelfk-hollandsk-svensk Flaade,
hvorefter Batteriet Trekroner anlagdes; 1807, da
den efter 3 Dages Bombardement fra 2den til 4de
Septbr. maatte overgive sig til Englænderne, som
bortsørte Flaaden. Til Sikkring mod Bom-bardement
fra Søsiden er det nu besluttet at fuldstændiggjøre
Stadens Søbefæstning,

hvilket Arbejde alt er begyndt. Den 2den April 1801
leveredes paa Kjøbenhavns Rhed

mellem den engelske Flaade under Nelfon

og de danske Blokskibe det mærkelige Slag, der
tiltrods for dets utilfredsstillende Resul-

tat altid vil staae som et af de stolteste Minder
i Danmarks Søkrigshistorie. - Fra 1511 til 1654
hjemsøgtes Staden 19 Gange af

Pest og pestagtige Sygdomme og 1711

bortrev Pesten endog 22,500 Mennesker. Dermed ophørte
denne forfærdelige Plage

og først i 1853 hjemsøgtes K. paany af pestagtig
Sygdom, da Cholera bortrev 4,700

Mennesker. Den meget tætte Bebyggelse indenfor Voldene
og de i mange Henseender ugunstige hvgieiniske Forhold
gjøre det næ-sten ubegribeligt, at Byen saalænge var
bleven forskaanet, da Cholera gjentagne Gange havde
raset i dens Nærhed. - Voldsomme Ildebrande have flere
Gange anrettet store Ødelæggelser, saaledes 1728,

da 1,640 Hnse og 5 Kirker brændte; 1794.,

da Christiansborg Slot brændte, og 1795^ da 943 Huse
brændte. .^ Bombardementet 1807 ophrændte 305 Huse og
Frue Kirke. Kjøbenhavns Amt indtager den mid-terste
østre Deel af Sjælland, afbrudt ved Staden Kjøbenhavns
Grund, Øerne Ama-ger og Saltholm med tilliggende
Holme i

Sundet og nogle Holme i Roeskildefford.

Det er omgivet af Sundet, Kjøbenhavns Grund,
Østersøen, Præstø, Sorø, Holbeks og Frederiksborg
Amter og indtager et Areal

af 22^ [_] M. med 78,374 I. (1855). Am-

tets vestlige Deel dannes af et fra Sorø Amt
indskydende Bakkestrøg, der fortsættes op i Halvøen
Horns Herred. Jordbunden bestaaer her af sandet og
muldsandet Ager-land med Underlag af Leer, Sand,
Grus og Kalk og gjennemskuet af Enge og smukke
Skove. Ogsaa den nordlige Deel er stærkt bakket og
sor Størstedelen sandet; den gaaer mod S. over i den
frugtbare lerede eller leermuldede Slette, der kaldes
Heden. Strandkanten fra Kjøge Bugt til Kjøbenhavn
bestaaer i en Bredde as 800 til 3,000 Aleu af lave,
ofte oversvømmede, stærkt sandede Jorder, hvorimod
Stranden N. f. Kjøbenhavn efterhaanden hæver sig og
for det Meste bestaaer af grusblandede Sandbanker. Mod
Roeskilde- og Isefjorden

ender Bakkelandet hyppig i Brinker og stejle Affa.d,
der dog ikke have nogen betydelig Højde. .^ Amtets
nordlige Deel ligge Fure-

og Farum Søer paa Grændsen af Frede-rik^borg
Amt og udenom dem de mindre Sønder, Bagsværd,
Lyngby, Jægersborg, Gentofte, Vefte og
Søllerød Søer. Vand-løbene ere i det Hele taget
ubetydelige. Mølleaaen er Afløbet fra Fure Sø til
Sundet; Store og Lille Vej.e Aaer og K^øge Aa falde i
Kjøge Bugt; Elverdams Aa, paa Grændsen af Holbeks Amt,
og Vejle Aa falder i Isefjorden. Lejre Aa,

Hove Aa og Værebro Aa falde i Roeskilde

Fjord. - Amtets Hartkorn udgjør 21,669

Tdr. Ager og Eng, 351 Tdr. Skovskyld og 381^
Tdr. M^lleskyld, hvoraf endnu

c. 6,000 Tdr. er Fæstegods. Skovarealet

udgjør 13,700 Tdr. Ld. og Tørvemoserne c. 2,100
Tdr. Ld. Omtrent Halvdelen af 17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free