Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meuselwitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mexico.
374
Mexico.
betydelige Bjerggrupper, der endog kunne
danne nogenlunde sammenhængende Kjæder.
Afdisfe mærkes især den Række af Vul-
kaner, der under c. 19° u. Br. strækker
sig tvers over Landet fra V. til Ø. (C o-
lima, Jorullo, Toluca, Popocate-
petl .^: Ildbjerget, c. 16,600 F.; ^xtac-cihuatl,
14,729 F.; Orizaba eller Sit-
l at ep et l .^: Stjernebjerget, c. 16,500 F.;
Perote 12,600 F.), og en anden, som gaaer mod
N. V. uuderHovednavnet S j e r r a Madre, men
iøvrigt under mange Lokal-uavue (fom Sjerra Verde,
Mimbres). Nogle af Højfletterue og af Bjergtoppene
ere maalte mange Gange , andre kjende vi kun meget
ufuldkomment. Mod N. Ø., mellem Sjerra Madre og Rio
del Norte, findes store Savanner med mange, tildeels
faltagtige Indføer uden Afløb. Længst mod
N. V. ligge sandede Strækninger, der ligne
Ørkener. 3) Paa begge Sider af Terras-serne ligge
Kyststrækningerne, der mod Ø. ere langt bredere end
mod V., navnlig
i Tabasco. - Af betydelige Floder fin-
des kun to, Coloradoog Rio d el Norte; men af den
første ejer Mexico kun Mun-dingen, og af den sidste
har det kun den højre Bred omtrent fra Pafo del Norte
og
til Udløbet i det Mexicanske Hav (omtrent
180 M.); Den optager her Conchos,
Sabinas og Rio S. Inau. Til den
Mexicanske Havbugt løber desuden Kyst-floder, af
hvilke de største ere Rap id o, ^anuco og den vigtige
Tabasco, der dannes af Usumasiuta og Grijalva og løber
ud gjennem et stort Delta, V. for L. di Terminos. Til
det Store Ocean strømme Sonora (der dog nok taber sig
i en Kystsø), Yaqui, den betydelige San
Ingo (Afløbet as den over 50 [_]M. store Chapalasø)
og B al s a s. Foruden den nævnte Indsø mærkes Texcuco
og Xochimilco ved Stadeu Mexico, og de
nordlige Steppesøer, af hvilke Cayman
Sø er den største. - Klimaet er betin-get as
Landets Beliggenhed, men især as dets Højde og
Beskaffenhed. De højeste Bjergkjæder have et koldt
Klima, en Deel af dem ligger over Sneelinien,
der under 19° sindes mellem 13,800 til 14,000 Fods
Høide, og enkelte have, trods
deres vulkanske Form, Gletschere; saaledes især
Irtaccihuatl og Orizaba. Højsletterne have et
tempereret Klima; Middelvarmen er naturligvis en Deel
forskjellig efter deres Højde, men vi kjende den kun
til-
strækkelig i deu sydlige Deel. Kystlaudet
er meget hedt, usundt paa Grund af sin Beskaffenhed og
et Hjem for den gule Feber. Et Tversnit over Landet,
fra Vera Cruz til Acapulco, giver følgende Resultat:
Vera Cruz . Xalapa . . . Mexico . . .
Chilpauzingo
Acapulco . .
bredde.
^ide.
Aarsvarme.
19° 11’ 19° 30’ 19^ 25’ 18° 11’ 16° 50’
0’ 4,000’ 7,000’ 4,000’ 0’
.^ 20° 3. ^ 14° 6. ^ 13° 6. ^ 16° 5.
Altsaa er Varmen, som overalt i Nord-amerika, noget
større paa Vestkysten end
under lige Forhold paa Østkysten. .^ det lave og hede
Tabasco er Sommerens Mid-delvarme ^ 25°, Vinterens -
18°, Aarets ..^ 20°. Paa Grund as denne klimatiske
Forskjellig ed, inddeler Mexicaneren sit Land i tierra
s ri a ^ det kolde Land, de højeste Bjerglande; tierra
templada .^: det tempererede Land , Terrasserne ;
tierra calda ^: det hede Land, Kysterne. Tro-pisk
Regn har man kun i Kystlandet, og den er ikke saa
betydelig som i andre Tro-peegne; paa Højsletterne
er Regnmængden vel som i Middelhavslandene, dog skal
der paa de nordligste Højsletter kun salde spar-som
Regn. - Vegetation. Sammen
med den klimatiske Tredeling salder A. v.
Humboldts Inddeling as Landet efter
dets Vegetation i 3 Belter, nemlig: .^) Den hede
Region (indtil 1,200 F.),
hvor der er Overslødighed af træagtige, altidgrønne
Væxter, men Mangel paa Grøn-svær og overhovedet
paa blødere Planter. Kan ogsaa fortrinsvis kaldes
Palmer-nes og Pisangarternes Region. ^) Den
tempererede Region (1,200-
6,600 F.), hvor træagtige Bregner og
Cinchouaarter ere herskende. ^) Deu kolde
Region (6,600-14,000 F.), Regionen
sor Ege, Wintera og Escalloniaarter; Trægrændsen er
ved 12,600 F.; det højestgaaende Træ er ^kun^ ^ci.^^1^
der naaer ned til 3,500 F. .^ Henseende til Bredden
maa der være nogen Vegeta-
tioussorskjel i et Land, der ligger c. 8 Gra-
der paa hver Side af Krebsens Vendekreds, men den er
ikke betydelig; saaledes voxer
Palmen ((^^^r^ ^1^.^) lige til
Nordgrændsen , naturligvis i Lavlandet. Derimod er
Vegetationen i Stepperne og Ørkenerne forskjellig fra
den, der findes i de frugtbare Højsletter og langs
Skovstrømmene, og her atter en Deel forskjellig fra
Lavlandets. .^ Stepperne udmærker Vegetationen sig
ved sin tornede Beskaffenhed: selv fine Græs-sorter
ere undertiden besatte med smaa Torne; her herske
Cactusarterne, Acazia (Mesquittræet), Tornilla,
Fouquiera, Agave og de aloeagtige Ynccaer. ^ Tabasco
derimod (og i flere andre as de lave Kyst-egne)
har Tropenaturen naaet en Fylde og Skønhed, som
man ellers kun træffer i enkelte, særlig velsignede
Egue. ,,Hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
