Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meuselwitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mexico.
Iturbide og den spauske Vicekonge sluttede Fordrag,
blev den første udraabt til
^Kejser af Mexico’’ den 21de Maj
1822. Han nedlagde Kronen allerede
1823, og Mexico fik samme Aar sin For-fatning
fom en Forbundsstat af Republiker, aldeles
efter de Nordamerikanske Fristaters Mønster.
Fra den Tid begyndte Kampen mellem Føderalister
og Centralifter. De sidste sejrede 1833 under
St. Anna. Da løsrev Texas sig 1835, og Yucatan
1841; den sidste har dog igjen sluttet sig
til Mexico. 1843 gav St. Anna en ny Forfatning;
Forbundsstaterne bleve nu erklærede for Provindfer,
inddeelte i Distrik-ter o.s.v. St. Anna maatte flygte
1845; Aaret efter indvikledes Landet i Krig med
sin mægtige Nabo, der 1848 i Freden til Guadelupe
Hidalgo tog den^ nordlige Halv-
deel af Landet. Dette bragte St. Anna igjen til
Magten, og han herskede fomDic-tator til Angust
1855, da han atter maatte flygte. Alvarez, den gamle
Indianer, valg-
tes til Præsident, men nedlagde Værdig-
heden til Fordeel for Comonfort, der dog
ikke holdt sig længere end til 1858. Der
udbrød da uye Kampe mellem^ Partierne (med Zuluoga
og Inarez i Spidfeu), og disse ere endnu ikke
endte. Under saadanne Forhold kan der knap være
Tale om Dom-stole og Administration, end sige om en
politisk Forfatning. Man skulde tro, uaar mau seer hen
til Mexicos Produktrigdom og fortrinlige Beliggenhed,
at det, i For-bindelse med Centralamerika, maatte være
Jordens ypperste Handelsland, men det er, som vi have
seet, langtfra Tilfældet. Her-til bidrage hver Sit:
Kystens uheldige Form, dens faa og usunde Havne;
Landets Bjergnatur, der vanskeliggjør Kommunika-
tionen, og endelig Indbyggernes Mangel
paa Daadkraft. Jovrigt er den tilbage-
blevne Deel af Landet inddeelt i følgende
Provindser : Yucatan, Tabasco, Vera Cruz, Tamaulipas
ved Havet mod Ø.; Califor-nien , Sonora, Cinaloa,
Xalisco, Colima, Mechoacan, Guerrero, Qaxaca,
Soconusco ved Havet mod V.; Chiapas, la Puebla,
Mexico, Queretaro, Guanaxuato, S. Louis de Potosi,
Zacatecas, Durango, Ny^Leon, Cohahuila, Chihuahua
inde i Landet.
(^
Mexico, Hovedstaden i Republiken af samme Navn,
ligger under 19° 25’ 45’’ n.
Br. og 81° 25^ v^ L. paa en 7,000 F. høj Slette
(ikke langt fra det Sted, hvor Azte-
kernes Stad Tenochtitlan laa) , ved den store Kanal Vi
g a, mellem Søerne T e z c u c o og Xochimilco, paa
hvilke de frugtbare ,, H av e ø er’’ findes. Udenfor
Staden lig-ger den skønne, offenlige Spadsereplads
A l ad e m a. Staden er firkantet (c. 5,800
Al. fra N. til S. og c. 4,800 fra Ø. til
V.), omgiven med en Steenmunr og gjen-^ nemskaaren
i alle Retninger af Kanaler^ der faa deres Vand
fra Vigaen. Drikke-vandet kommer fra de omliggende
Bjerge^
gjennem to (refp. 5,000 og 15,000 Alen
lange) Vandledninger. Staden har lige og brede Gader;
Hovedgaderne og de offen-
lige Pladser (1^^ .^^for) have Spring-
vand og deles ved Kanaler (f. o.) De største og
fmukkeste Bygninger ere: den store Kathedralkirke, der
Straaler af Guld og Sølv og udeu Tvivl er den rigest
smykkede i Christenheden; det afCortez byg-
gede Regeringspalads; det nhyreDo-minikanerklofter,
fordum Inqnisitionens Sæde, nu brugt som Fængsel; det
store Josu Hospital med Cortez^s Grav. Der er en Deel
velgjørende Anstalter, saaledes flere Vajsenhuse,
13 Hospitaler og et stort Hittebørnshospital. Af
videnskabelige og Kunstanstalter er der et Universitet
, et Bjergværksakademi, et Kunstakademi, en bo-tanisk
Have, et Bibliothek (men ogsaa en
Mængde Klostre); Videnskabeligheden har
dog ikke stort at betyde. Det Samme er Tilfældet med
Industrien, fkjøndt den er større end andensteds i
Mexico. Guld- og Sølvarbejderne ere de dygtigste;
de bo^ i en færskilt Gade, hvilket ogsaa er
Tilfæl-det f. Ex. med de andre Metalarbejdere og med
Silkevæverne. Handelen er ikke ringe .^ Kanalerne
vrimle hele Dagen af Barker^ og Baade, og i den gode
Aarstid ankommer
der daglig 30^40,000 Mulæsler med
Ladninger til og fra Vera Cruz og Aca-pulco. -
Forlystelsesanstalterne ere meget
talrige, og Byen i det Hele meget lnxuriøs.^ -
Indbyggernes Antal skal i 1823 have været 148,785;
i 1833^167,211; i 1841 ..^ 204,430; nu angives det
til 220,000.
(^ Meymac, St. i Frankrig, Dpt. ^
Arr. og 2 M. V. f. Ussel. 3,600 I. Meyrueis, St. i
Frankrig, Dpt. Loz.^re,
Arr. og 2^ M. S. V. f. Florac. 2,300 I.
Meyssac, Flk. i Frankrig, Dpt.Corr^ze.
Arr. og 2 M. S. Ø. f. Brives. 2,800 I. M.eze, St. i
Fraukrig, Dpt. Hérault,
Arr. og 4 M. S. V. f. Montpellier, ved
Kystsøen Thau. 5,000 I. Brænderier, Sa-
liner. Handel med Korn og Vin. M^ziéres, 1) befæstet
St. i Frankrig, Hvst.
i Dpt. Ardennerne, 27 M. N. Ø. f. Paris,
ved Meufe. 4,645 I. (1856). Garverier, Bryggerier. 2)
M. en Brenne, St. i
Dpt. Indre, Arr. og 3 M. N. Ø. f. Le^
Blanc. 1,700 I. 3) M. sous Ballon^
Flk. i Dpt. Sarthe, Arr. og 3
M. S. V. f. Mamers. 1,400 I.
Mezin, St. i Frankrig, Dpt. Lot et Ga^
roune, Arr. og 2 M. S. V. f. Nérac. 3,300 I.
Uldmanufakturer , Papirmølle , Garverier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
