Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miniato, San ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mlawa.
387
Modena.
Mlawa, St. i Rusland, Polen, Gvt. og 10
M. N. N. Ø. f.Plotzk. 3,290 I. (1856^.
Moarente, Flk. i Spanien, Galicien,
Pr. Pontevedra. 2,471 I. (1852).
Mobile, 1) Ft. se Alabama. 2) St. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Alabama,
Hvst. i Cty. af s. N., ved Fl. Mobiles
vestre Br., ved dens Udløb i Bugten af s. N.,
35 M. S. V. f. Montgomery. 20,515
I. (1850). Marinehospital, Theater, katholsk
Universitet. Betydelig Udførsel af Bomuld (550,000
Baller i 1852) og Tømmer (6,816,000 løbende Fod i
f. A.).
Mocha, en lille Ø i det Store Ocean,
ved Kysten af Chili, 38° 20’ s. Br.
Modane, Flk. i Savoyen, 31/2 M. Ø. S. Ø. f. Saint
Jean de Maurienne. 1,200 I.
Modena, tidligere et Hertugdømme i Ira-lien, nu
en Deel af Sardinien ^^o i.^1i^, ligger mellem 44°
og næsten 45^ n. Br. og
mellem 271/2° og 29° ø. L. og strækker sig fra
N. Ø. til S. V. Det er omgivet af det øvrige Sardinien
og Østerrig; desuden mod S. V. af Genuabugten,
men Kysten er kun c. 11/2 M. og aldeles uden
Havn, hvorfor Modena hverken havde Krigs- eller
Handelsflaade, og den søværts Ind- og Udførsel
skeer ad den sardinske Havn Spezzia eller den
toskanske Livorno. Beskasfenhed. Kyststrækningen
hedder Massa-Carrara og er den tem-melig stejle,
sydvestlige Skraaning af de apuanske Alper, en fra
Apenninerne faa godt som isoleret Bjergkjæde, der
gaaer pa-rallel med Havet mellem Floderne Serchio
og Maara, og svm i ^izzo di Ucello naaer 5,800
F. Hinsides disse Bjerge er
en Dal, som skiller dem fra Apenninerne. Dens vestlige
Deel, omkring en af Magras Kildefloder, er en Deel
af^ Landskabet Lu-ni g i an a, saaledes kaldt efter
Staden Luna,
som i Midten af det 9de Aarh. ødelagdes
af de danske Vikinger. Dalens østlige Deel hører
derimod til det regnfulde Landskab Garfagna. Derpaa
kommer Ap en n in er-n es Hovedkjæde, der har Retning
fra N. V. til S. Ø. og danner Vandskjellet mellem
Pos og Genuabugtens Tilløb. Den
har her en Middelhøjde af omtrent 3,500 F.
og naaer i Alpe i Camporaghena
6,200 F. og i Monte Cimoni 6,600 F.
Gjennem et omtrent 5 M. bredt, mod N. Ø. bestandig
lavere Bjergland - Landskabet Frignana - gjøres
Overgangen til den ganske lave Poslette, hvortil
den nord-lige Deel af Landet hører. Bjerglandet og
Sletten vandes af Bifloder til Po, som
En z a (c. 12 M.), der løber mod N. N. Ø.
og næsten i hele sit Løb danner Grændsen mellem Modena
og Parma; C r o stol o, tæt forbi Reggio og Guastalla,
staaer i
forbindelse med Tassonikanalen (3 M.); ecchia (20
M.) mod N. Ø. afgiver Vand
til flere Van di u g skan al er; Panaro,
mod N. og N. Ø. (20 M.). De to fidste
ere sejlbare i deres Nedreløb (omtrent fra Staden
Modena), men have om Somme-ren kun en ringe
Vandmasse, og danne derved, hvad der er Tilfælde
med alle Pos Bifloder fra Apenninerne, en stærk
Modsæt-ning til dem, som komme fra Alperne. P o^
selv danner mod N. V. p^a en Stræk-ning af henved
3 M. Modenas Nord-grændfe. - To Veje føre fra
Nord-Mo-dena over Apenninerne til Syd -Modena.^ den
ene fra Reggio til Fivizzano, den an-den fra Modena
til Castelnnovo. - Tem-peraturforholdene. Modenas
Slette-land har samme Temperatur som den nord-lige
Deel af Kirkestaten (se der), saa at Sommeren er meget
varm og Vinteren for-holdsvis kold. Regnmængden kan
an-slaaes til 24^. .^ det veldyrtede Land ere, som
det plejer at være Tilfælde i Italien, forskjellige
Dyrkningsgjenstande famlede paa samme Mark. Mellem
Rader af Morbær-eller Elm- og Poppeltræer faaes
Korn og Bælgfrugter; opad de sidstnævnte slynge
Vinranker sig og hænge i Guirlander fra Træ til
Træ. .^ Dalen mellem Apeninerne og de apuanske Alper
dyrkes Jorden med særdeles Flid, men frembringer dog
ikke til-strækkeligt Korn. Her er Regnmængden sær-
deles stor; i en dyb Dal i Garfagna (Gar-
sagnano) paa Grændsen af Toskana er den endog 92^,
altsaa som mellem Troperne.
.^ Kyststrækningen begynder, længst mod S.,
Malaria at herske. Opad Bjergene ere K.ima og
Vegetation som ved de andre Nordapenni-ner; Sneen
plejer at fmelte paa Bjergtoppene i Midten af
April. De vigtigste Produkter af Planteriget ere
Hvede, Majs, Ris, Bælg-frngter, Hamp, Olie, Vin
(hvoraf der aar-
lig avles i Gjennemsnit henved 100 Mill. Potter (97^
Mill.) og S. f. Apenninerne
ogsaa Sydfrugter. Befolkningens Hovednæ-ring er
Polenta (af Majs), Bønner og i Bjergdistrikterne
Kastanier. - Af Dyreriget mærkes Hornkvæg og Svin,
fom haves i Mængde og af særdeles Godhed. Silkeav-len
er betydelig. - Der findes store Mar-morgruber ved
Carrara; 1,200 Arbejdere ere sysselsatte i Gruberne,
300 i Værkste-derned det er herfra, at den største
Deel af .^^.^ ^tn^o kommer. Desuden er der Jord b
eg, især nærved Byen Sasfuolo, og noget Jo r u. En
særskilt Angivelse for Modena har Forfatteren ikke
seet, men for Parma og Modena tilsammen anslaaes det
aarlige Udbytte til 35^36,000 Ctr. In-
dustrien er ikke stor, dog er der nogle
Uld-, Silke-, Papir-, Straahatte-, Glas og
tajencefabriker. Udførselen bestaaer as mdets
Produkter, især Hornkvæg, Svin, Frugter, Silke,
Vin o.s.v. Modena hører nu ikke længere til det
Østerrigske Toldforbuud (fe Europa). - Landets
Størrelfe angives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
