Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pa-u ell. Viti Levu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
Pccq, Le, Flk. i Frankrig, Dpt. Seine et Oise, Arr. og
11/2 M. N. N. Ø. f. Ver-sailles, ved Seine. 1,500
I. Livlig Indn-
stri. Bro over Seine.
Pecska, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. og 21/2
M. V. f. Arad. 14,000 I. Bety-delig Vinavl.
Pecsvarad, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Baranya,
2 M. Ø. N. Ø. f. Fultf-kirchen. 3,000 I. Betydelig
Vinavl, Steen-kulsgruber, store Kvægmarkeder.
Pe^zenizyn, Flk. i Østerrig, Galizien, 11/2
M. V. f. Kolomea. 3,500 I.
Pedara, Flk. paa Sicilien, Pr. og 2 M. N. f. Catania,
ved Foden af Ætna. 2,000 I.
Pedaso, Flk. i Kirkestaten, Pr. og 11/2 M.
S. Ø. f. Fermo, ved Adriaterhavet. 3,000 I. Pedee,
se Carolina, Syd.
Pedena, Flk. i Østerrig, Litorale, Kr. Istrien,
11/2 M. Ø. S. Ø. f. Pisino. 2,119 I. (1853).
Pederneira, Flk. i Portugal, Estrema-dura, ved
Atlanterhavet, 5 M. V. S. V. s. Lei.^a. 2,500 I.,
for Størstedelen Fiskere.
Pederobba, Flk. i Østerrigsk Italien,
Pr. og 41/2 M. N. N. V. f. Trevtso. 3,500 I.
Pedir, Havn paa Nordkysten af Suma-tra, i Riget
Atschin. Pedreguer, Flk. i Spanien, Valencia,
Pr. og 8 M. fra Alicante. 2,231 I. (1852).
Pedro ^ernardo, Flk. i Spanien, Gam-
mel Castilien, Pr. og 6 M. S. S. V. f. Avila. 2,110
I. (1852).
Pedro de Romeral , Flk. i Spanien, Gammel Castilien,
Pr. og 5 M. S. f.
Santander. 2,164 I. (1852).
Pedro de Tarroza, St. i Spanien, Catalonien, Pr. og
3 M. N. f. Barcelona.
2,630 I. (1852).
Pedro del Rey, St. i Brasilien, Pr. Matto Grosso,
15 M. S. V. f. Cuyaba. 3,000 I.
Pedro di Rivas, St. i Spanien, Ca-
talonien, Pr. Barcelona. 2,114 I. (1852).
Pedro Mu^oz, Flk. i Spanien, Pr.
Ciudad Real. 2,004 I. (1852).
Pedro^eras, Las, St. i Spanien, Ny
Castilien, Pr. og 8 M. S. S. V. f. Cuenca. 2,935
I. (1852).
Pée, Saint, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre
Pyrenæerne.. Arr. og 4 M. S. f. Bayonne.
3,000 I. Peebles, 1) Sh. i det sydlige Skotland,
omgivet af Edinburgh, Selkirk, Dumfries
og Lanark Shirer, 16,^ [_] M. med 10,738
I. (1851). Sh. er bjergsuldt og hører til de højeste
Egne i Sydskotland. Den vig-tigste Flod er Tweed,
der udspringer i Shi-
rets sydlige Deel og optager flere mindre
Vandløb. Bjergskråningerne indeholde gode Græsgange,
paa hvilke der holdes en stor Mængde Faar. Kul,
Kalk og forskjellige Steenarter ere de vigtigste
Mineralprodukter.
Sh. sender et Medlem til Underhuset. 2)
Hvst. i Sh. af s. N., 41/2 M. S. f. Edin-burgh,
ved Tweed. 1,982 I. (1851).
Peekskill, Flk. i de Forenede Stater i
N. Amerika , New York, Cty. Westchester, 21
M. S. f. Albany, ved Hudson. 2,500 I.
(1853). Jernstøberier.
Peel, St. paa Vestkysten af den engelske Ø Man. 2,342
I. (1851). Peene, Fl. i det nordlige Tydskland,
udspringer i Mecklenburg Schwerin, løber gjennem
Knmmerow Søen ind i Preussen, hvor den forener sig
med den vestre Oder-arm og ved Peenemuude falder i
Østersven. Pegalajar, St. i Spanien, Andalusien,
Pr. og 2 M. Ø. f. Jaen. 4,516 I. (1852).
Pegau, St. i Kgr. Sachsen, Rgbz. og
3 M. S. S. V. f. Leipzig, ved Fl. Elster. 4,000 I.
Pego, St. i Spanien, Valencia, Pr. og
9 M. N. Ø. f. Alicante. 4,975 I. (1852).
Pegu, 1) tidligere en Pr. af Riget Bir-
ma i^Bagindien, hører siden 1852 til de
engelsk-ostindiske Besiddelser. Det er for
Størstedelen et Sletteland , hvis sydlige Deel optages
af Irawaddis udstrakte Delta.
Jordbunden er frugtbar og frembringer megen
Ris. Landet har udstrakte Skove med fortrinlige
Træsorter. 2) St. i Pr.
af s. N., 14 M. N. f. Rangun, var tidli-
gere en af Bagindiens prægtigste Stæder, men ligger
nu næsten ganske i Ruiner.
Petho, se China 1. S. 516.
Peine, St. i Hannover, Lddr. og 31/2 M.
N. Ø. f. Hildesheim. 3,823 I. (1852). Be-
tydelige Heste- og Kvægmarkeder.
Peipus, en betydelig Sø i Rusland, mellem
Gvtt. Lifland, Esthland, St. Peters-
borg og Pskow, henved 20 M. lang og 6
M. bred paa det Bredeste. Dyb og ^siskerlg
med lave skovbevoxede Bredder. Dens syd-
ligste Deel kaldes ogsaa Pskow Søen.
Peisern, St. i Rusland, Polen, Gvt.
og 30 M. V. f. Warschau. 3,053 I. (1856).
Peiskretscham, St. i Preusseu, Pr.
Schlesien, Rgbz. og 8 M. Ø. S. Ø. f. Op-peln. 3,402
I. (1855).
Peitz, St. i Preussen, Pr. Brandenburg,
Rgbz. og 7 M. S. S. V. f. Frankfurt. 3,113 I. (1855).
Pekalongan , St. paa Nordkysten af Øen Java, Hvst. i
Residentskab af s. N.
2,000 I.
^ekin, Flk. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Illinois, Cty. Tazewel, 12
M. N. f. Springfield, ved Illinois. 2,000
I. (1853). Livlig Handel og Skibsfart.
Peking, Hvst. i det Chinesiske Kejserrige,
ligger under c. 40° n. Br. og 134° ø. L., 250
M. N. t. Ø. f. Kanton. St. ligger
paa en sandet Slette, kun 18 M. fra det nærmeste
Pnnkt af den store Mur. Fl.Peiho løber V. omkring St.,
som er sorbunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
