Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Preussen.
552
Preussen.
Landets østlige Hoveddeel ligger imellem 49° 49’
og 55° 52’ n. Br. og har følgende
Grændser med Længden hossøjet i Paren-
thes: mod N. (179 M.) Mecklenburg Schwe-rin og
Strelitz (75 M.) og Østersøen (104 M.);
mod Ø. (182 M.) Rusland med Polen
(179 M.) og Østerrig (3 M.); mod S. (156 M.) Østerrig
(84 M.), Kgr. Sachsen (36 M.), de Sachsiske Htgdd.,
Reuss, Schwarz-
burg Sondershausen og Rudolstadt (36 M.); mod V. (108
M.) Kurhesfen, Hannover, Braunschweig og Anhalt
Bernburg. Mod V. ogS.V. høre hertil forskjellige
Enklaver og Smaaparceller i andre Stater, ligesom
paa den anden Side fremmede Enklaver ^i stort Antal
findes indenfor de preussiske Grænd-ser. Den vestlige
Hoveddeel, der bestaaer af Westphalen og Rhinpreusfen,
ligger mel-
lem 49° 8’ og 52° 30’ og omgives af:
mod N. (44 M.) Holland , Hannover,
Schaumburg Lippe, Kurhesfen og Lippe Det-mold; mod
Ø. (115 M.) Braunschweig,
Hannover, Kurh.esfen, Waldeck, Hessen Darmstadt,
Nasfau, Hessen Hombnrg (Mei-
fenheim), Orenburg (Birkenfeld) og Rhin-
bayern^ mod V. (94 M.) Frankrig (14 M.), Luxemburg,
Belgien og Holland. Denne Deel har færre Enklaver
og parceller og kun een fremmed Enklave findes i
den. Hele Grændselinien er saaledes for den øst-
lige Hoveddeel 625 M. eller med Fradrag af
Østersøgrændsen 521 M. Landgrændse og for den vestlige
Hoveddeel 253 M. ^ den
østlige Hoveddeel ligger det vestligste Punkt,
Werleshausen ved Werra, 124^ M. borte fra det
østligste Puukt, Nimmersatt ved den
russiske Grændse, og det sydligste Punkt ved Oppa 53
M. fra det nordligste, Arkona paa
Rugen. .^ den vestlige Hoveddeel er Af-standen fra
det vestligste Pnnkt, Kranenburg, til det østligste,
ved Diemels Udløb i Weser,
34 M. og fra det sydligste, Blis’s Udløb i Saar,
til det nordligste, Schlusfelburg
ved Wefer, 53 M. Deu ringeste Bredde af det fremmede
Territorium , der adskiller de to Hoveddele, er
7 M. - .^ Østersøen ligge Øerne Zingst, Rugen med
dens 3 Halvøer og tilliggende 7 mindre Øer, Usedom og
Wollin, og i Forbindelse med Fastlandet Halvøen Dars
og de 3 lange Landtanger Hela, Frische og Kurische
Nehrung. - Stør-stedelen (^) af den preussiske Stat
er Slet-teland og hører til den store nordtydske
Slette; Bjerglandet sindes i den sydvestlige Deel af
Schlesien og Sachsen, den større sydlige Halvdeel af
Rhinpreusfen, det sydøst-
lige Westphalen og Hohenzollern. Vi skulle
sørst nærmere omtale Bjerglandet. Kar-p at h e r n e
berøre Schlesiens Sydøstspids. Af Sudeterne høre til
Preussen (Pr. Schlesien) de nordøstlige Udløhere af
de
mahrisk - schlesiske Bjerge (indtil 800 F.);
Størstedelen af Glatzer Bjergene, nemlig
Glatzer Schneegebirge (højeste Punkt 4,354 F.),.
ReichensteinerogEulengebirge(Eule3,100F.), den
isolerede ^Bjergmasse Zobten Ø. s.
Schweidnitz (2,246 F ). Habelschwerdt-, Rei-
nertz^ (Hohe Mense 3,284 F.) ogHeuscheuer-bjergene
(groszer Heuscheuer 2,810 F.), samt Schweidnitz-
og Waldenburgbjergene
(1,300 til 1,700 F.); Rieseng^birge og Iler-gebirge,
hvis Nordskraaning strækker sig langt ind i
Rgbz. Liegnitz (Riesenkoppe 5,060 F.,
Grosses Rad 4,720 F., Grofse Sturmhaube
4,576 F., kleine Koppe 4,330 F. og Reif-
tråger 4,280 F., alle i Riesengeb., ^ Tafel-sichte
3,546 F. i Isergeb.); Lausitzer Bjer-
gene fra Kgr. Sachsen (indtil 1,300 F.).
Den sydlige Deel af Pr. Sachsen, navnlig
i Rgbz. Merseburg og Erfurt, er opfyldt
med Smaakjæder, der ere Udløbere fra det
sachsiske og thuringske Bjergland, og som
kun enkeltvis naae op mod 1,500 F. Selve
Thuringerwalds sydvestlige Skraaning op-
fylder den hertil hørende isoleret liggende Kreds
Schleuszingen. Harzen, der sindes nærmere beskreven
i en egen Artikel, strækker
sig ind i Pr. Sachsens vestlige Deel. Bjer-
gene i Statens vestlige Hoveddeel naae langtfra samme
Højde som i den østlige; deres højeste Punkter ere
kun lidet over
2,500 F. De betydeligste af disse Bjerg-
strækninger ere: Westerwald, der fra Nassau
strækker sig iud i den østlige Deel af Rhin-
preussen og den sydlige Deel af Westphalen, en nøgen
Basalthøjslette (indtil 2,000 F.) med mange isolerede
Højder; hertil hører Siebeng^birge S. Ø. f. Bonn ved
Rhinens h. Br. (Lowenberg 1,514 F.). Sanerland
opfylder den sydlige Deel af Westphalen og
nærmer sig Rhinen henimod Dusseldorf og Koln;
dette Bjergland bestaaer af en Mængde solerede
Partier med forskjellige lokale Navne, der tilsammen
danne et temmelig eensfor-migt Højland (Astenberg
2,536 F., Hunau 2,480 F.). Nord for dette Højland
i^Rgbz. Arnsberg af Westphalen strækker sig en
indtil 1,000 F. høj, lang og smal Skifer-kjæde,
Haarstrang. Den sydlige Deel af
Rhinprovindsen mellem Nahe og Mosel er opsyldt af
det skovbevoxede Hunsruck med
Soonwald, Joarwald og Hochwald (Wald-
erbsenkopf 2,526 F.). Længer mod N. mel-lem Mosel
og Ahr ligger Eifel, en Højslette med mange enkelte
Bjergkegler og slere Bjerg-rygge. Den er af vulkansk
Natur og dens udslukkede Kratere danne nu Søer eller
Moser. Nord for denne møde vi Hohe Veen, en sumpig,
øde og skovløs Højslette, S. og Ø. f. Aachen. ^
Pr. Westphalen er, for-uden de alt nævnte Sauerland
Bjerge, i
den N. Ø. Deel af Rgbz. Minden Siintel-
bjergene med den saakaldte ,,westphalskePort^,
hvorigjennem Weser træder ud i Lavlandet; endvidere
Teutohurger Wald med Egge Bjer-gene (Velmenstaal
1,441 F.). - Slette-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
