Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
848
Venezuela.
Befolket, og her etablerede Kapucinermunke nogle
Missioner. Den Deel af Parima
Distriktet, der ligger Ø. f. Caroni Floden,
er den bedst bekjendte; den bestaaer af en meget
ujevn Højslette af c. 1,400 F. Højde, hvor isolerede
skovbevoxede Klippepartier af-vexle med smukke
Græssletter og herlige Dale. Her sorekomme store
Strækninger af udmærket Frugtbarhed, der frembringe
^Kaffe, Kakao, Bomuld, Sukker, Indigo og alleslags
tropiske Frugter og Rødder. Ve^ nezuelas Hov.^dfl. er
Orinoko, der findes Beskreven i en egen Artikel. Af de
Floder, den optager fra h. S., ere de betydeligste
Ventuari, Canra og Caroni. Ligesom alle Floder,
der komme fra Parimabjergene, indeholde de en stor
Mængde Vandfald, der afbryde Sejladsen. Anderledes
forhol-^er det sig med de Floder, der falde i
Ori-nokos v. Br., der saagodtsom alle ere sejl-^are
i stor Udstrækning. De betydeligste ere fra S. mod
N. Gnaviari, Meta og Apure; de have en Længde as
c. 200 M.
Den sydlige Deel af Rpbl. gjennemflydes
af Rio Negro, en Bfl. ^ til Amazonfloden; denne
staaer ved den sejlbare Flodarm Cassi-quiare i
Forbindelse med Orinoko. Paa Højsletten Ø. f. Caroni
udspringer Fl. Euyuni, der løber gjennem Britisk
Guayana og forener sig med Esfequibo. ^ Af de
tal-rige Smaafloder, der falde i Paria Bugten
og i det Karaibiske Hav, skal her kun næv-nes de
betydeligste. Guarapiche udspringer paa Sierra del
Bergantin og falder efter c. 40 M. Løb i Paria Bugten
som en
sejlbar Flod. Ne^erri har sit Udløb ved
Ny Barcelona og er i sit Nedreløb fejlbar sor større
Baade. Unare længer mod V. er c. 40 M. lang, hvoraf
Halvdelen sejlbar.
Den betydeligste af de Floder, der salde i
det Karaibiske Hav, er Tocuyo, der udsprin-
ger paa Andes og efter et østligt Løb af
c. 75 M., hvoraf Halvdelen sejlbar, salder
i Triste Bugten. Et meget stort Antal
Smaafloder, hvoriblandt flere sejlbare, ud-gyde deres
Vande i Maracavbo Søen. De Indfødte dele Landet i
tre klimatiske Belter: 1) ,,Tierras calidas^, de hede
Strækninger, der ligger under 2,000 F. over Havet og
have en fuldstændig tropisk Karakteer; 2)
,,Tierras templades^, de tempererde Stræk-
ninger mellem 2,000 og 7,000 F. over
^Havet, hvor de europæiske Kornforter og Frugter
dyrkes med stort Held, og 3) ,,Tier-ras frias^, de
kolde Strækninger oveusor 7,000 F., der kun i ringe
Grad ere beboede.
Aaret deles som sædvanlig i de tropiske
Lande i en tør Sommer og en Regntid eller
Vinter. Nordøstpasfaten blæser næsten ^ .hele Aaret
igjennem. ^ Regntiden indtræf-ser hyppig Orkaner og
voldsomme Torden-
vejr. De Væxter, der dyrkes til Udførsel,
^re Kaffe, Bomuld, Indigo, Kakao, Sukker,
Tobak og Kokus, Majs er den vigtigste
Brødfrugt, og dyrkes over hele Landet,
Svede derimod kun i de højere liggende gne. Ris dyrkes
paa enkelte Strækninger i Lavlandet. Bælgfrugter,
Rodfrugter, Me-loner, Vandmeloner og Frugttræer dyrkes
i meget stor Udstrækning. Foruden Vin, der trives
vel i de højere Dele, og de fra En-ropa overførte
Sydfrugter har Landet flere for det ejendommelige
Frngttræsorter af fortrinlig Godhed. Husdyrene
ere Venezue-lanernes vigtigste Rigdomskilde. Saavel
Hornkvæg som Heste, Muldyr og Æsler ere meget talrige
og finde rigelig Føde saavel paa Græsfletterne som i
Bjergenes Dale. Ogsaa Faar og Geder holdes i Mængde i
de højere liggende Egne, i hvis Dale lige-ledes fødes
en stor Mængde Svin. Vilde Dyr og Fugle af de for den
hede Deel af Sydamerika ejendommelige Arter ere meget
talrige. Langs Nordkysten^ findes en Mængde
Hvaler af to forskjellige Arter og i de store
Floder en Art Delfiner, der naa en Længde af 9 ^
10 Fod. Saavel Havet fom Floder og Søer ere særdeles
rige paa Fisk; i Ori-nvko og flere af dens Bifloder
ere talrige Alligatorer og saavel Boa Constrictor som
forskjellige giftige Slangearter findes paa mange
Steder. .^ Venezuelas Bjerge har man vel fundet
forskjellige Metaller, saasom
Guld, Sølv, Tin, Jern, Bly og Kobber;
men kun det sidste bearbejdes med Fordeel. Salt
tilvirkes i stor Mængde paa Halvøerne Araya og
Paraguana samt i Veneznela Bugten. Industrien staaer
naturligvis paa et lavt Trin. Af størst Betydning er
Til-virkningen af Straahatte, grove Bomulds-tøjer og
Læder samt Sadelmagerarbejde. Handelen har langtfra
den Betydning, den kunde og burde have. Værdien
af den to-tale Omsætning naaer neppe over 30
Mill. Rdlr., hvoraf den større Halvdeel for
Ud-førselen. Befolkningen bestaaer af Indianere,
Spaniere og Negre og forskjellige Blan-dingsracer. For
1844 findes følgende For-deling angivet:
Uafhængige Indianere ..... 52,000 Underkastede
Do. ........ 14,000
Indianere, der leve blandt den øvrige Befolkning ,
men have bevaret Racens karakteristiske
. Træk ............. 160,000
Kreoler .............. 298,000
Blandingsracer ......... 480,000
Negre .............. 48,000
1,052,00^
For den ovenfor angivne Befolkning findes ingen faadan
Fordeling opgiven. Regerings-formen er repub1ikansk,
men Veneznela har ilte havt nogen bedre Skæbne end
de andre Repnhliker, der opstode paa Ruinerne af det
spansk-amerikanfke Rige. Rpbl. deles i 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
