Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Waadt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
871
Washington.
2,200,000 I. og som ved Wiener Freden 1809 sorøgedes
til 2,800 [_] M. med ^,780,000 I. Efter Napoleons
Uheld i
^Rusland kom Staden atter under Rusland. ^Opstanden
1830-31 endte med Warschaus Overgivelse den 8nde
Septbr.
Warstein, Flk. i Preussen, Pr. West-
phalen, Rgbz. og 3 M. Ø. N. Ø. s. Arns-^erg. 2,585
I. (1855).
Warta, St. i Rusland, Polen, Gvt. og
24 M. V. S. V. s. Warschau. 3,000^ I.
Wartberg, Flk. i Østerrig, Ungarn,
^Gsp. og 3 M. Ø. N. Ø. s. Preszburg.
2,000 I. Viuavl, Kvægmarkeder. Wartburg, se
Eisenach. Wartenberg, St. i Preussen, Pr. Schle-
sien, Rgbz. og 61/2 M. Ø. N. Ø. s. Bres-lau. 2,474
I. (1855).
Wartenburg, St. i Preussen, Pr. Prens-
sen, Rgbz. og 14 M. S. S. Ø. s. Ko-nigsberg. 3,655
I. (1855). Linnedvæverier.
^Wartha, St. i Preussen, Pr. Schlesien,
Rgbz. og 91/2 M. S. S. V. s. Breslau, ved
Fl. Neisse. 1,033 I. (1855). Livlig In-dustri.
Warthe, en af Oders Bifloder, udsprin-ger i det
S. V. Hjørne af Kgr. Polen, N. V. f. Krakau, løber
først med nordlig
Hovedretning og et meget bugtet Løb til
Kolo, derfra mod V. ind i Preussen (Pr. Posen) til
Schrimm, hvor den paany ven-^er sig mod N. forbi Posen
og derefter mod V. ind i Pr. Brandenburg indtil den
ved Kustrin falder i Oder fra h. S. Længde
105 M., hvoraf 48 M. sejlbar. Meget sum-
pede Bredder. Dens vigtigste Bfll. ere Netze fra h S.,
Prosna og Obra frav.S.
Warwick, 1) Sh. i Englaud, omgivet af
Shirerne Leieester, Northampton, Oxford, Gloucester,
Worcester, Stafford og Derby, indtager et Areal af
41,5 [_] M. med
^61,7^8 I. (1861) mod 475,013 I. (1851) og 401,703
I. (1841). Landets Overflade
er en Afvexling af Bakker og Dale udeu
betydelige Højder. Dets vigtigste Vandløb
ere: Avon, der er v. Bfl. til Severn og selv optager
flere Smaafloder; Tame, h. Bfl. til Trent. Kun en
kort Strækning as Avons Løb i Shiret er sejlbar;
men denne Man-gel er rigelig afhjulpen ved
talrige Kanal-forbindelser og et særdeles udstrakt
Jern-banenet. Klimaet er mildt og sundt og jordbunden
i det Hele frugtbar, skjøndt den er as meget
forskjellig Sammensætning. .^ Shiret findes flere
betydelige Kullag. Industrien staaer paa et meget
højt Trin; dens Karakteer bestemmes fornemlig ved
Birmingham (s. d. A^), der ligger i Shi-rets
N. V. Deel. W. deles i 4 Hundreds;
der sendes 4 Medlemmer til Underhuset for Shiret og
2 sor hver as Stæderne Coven-
, Birmingham og Warwick. 2) Hvst. i af s. N., ved
F^. Avon, 18M.N.V.
s. London. 10,973 I. (1851). Prægtigt
Slot, smukke offenlige Bygninger. Hattefa-brikation,
store Meelmøller. W. sender 2 Medlemmer til
Underhuset. 3) Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
New York,
Cty. Orange, 20 M. S. V. s. Albany. 800 I.
Wash, The, en Bugt af Nordsøen paa Englands Østkyst
mellem Shirerne Lincoln og Norfolk.
Washington, 1) et Territorium i den N. V. Deel af
de Forenede Stater i N. Ame-rika , begrændset mod
N. af Juan de Fu-cas Stræde, sotr skiller det fra Øen
Van-couver, og af Engelsk Amerika, mod Ø. as Rocky
Mountains, som skille det fra Territ. Nebraska, mod
S. af Territ. Oregon, hvor Fl. Columbia danner omtrent
Halvdelen af Grændsen, mod V. af det Store Ocean.
W. ligger mellem 46° og 49° n. Br. og indtager et
Areal af 5,787 [_] M. med 1^,578 I. (1860). Med Hensyn
til Lau-
dets Naturbeskaffenhed gjælder i det Hele hvad
der er sagt om Oregon (se ^1 S. 492), kun at de
Blaa Bjerge ikke danne en sam-menhængende Kjæde,
men flere adspredte Grupper. De højeste Punkter i
Cascade Bjergene ere Saint Helens og Rainier, der
anslaaes til over 1^)00 F. Højde, Adams og Baker. ^
Kystb^rgene er Olympus det højeste Punkt (c. 8,000
F.). Territoriets
Hovedflod er Columbia ell. Oregon, der er beskreven
i en egen Artikel; den modtager
her flere betydelige Bfll., af hvilke de vig-
tigste ere Kutanie, Clarks, Spokan og Lewis fra
v. S. og Okonagan og Yakim fra h. S. Fra Juan de
Fucas Stræde skyder
Pugets Sund sig langt mod S. ind mel-
lem Cascade Bjergene og Kystbjergene; det
er opsyldt as talrige Øer. As de Floder, der løbe
direkte til det Stille Hav , skal her kun
nævnes Chekalis, der ved sin Munding danner Havnen
Grays Harbour. Landet er endnu i det Hele temmelig
ubekjendt; det er rigt paa Skove af gode Træsorter
og synes at indeholde store Strækninger as frugtbar
Jordbund, navnlig i de vestlige Floddale. Skovene ere
rige paa al Slags Vildt og saavel i Floderne som i
de talrige Søer findes Fisk i overraskende Mængde. 2)
Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika, Con-
necticut, Cty. Litchfield, 7
M. V. t. S. s. Hartford. 1,000 I. 3) Flk. i
Pennsylvania,
Cty. Lancaster, ved Susqnehanna, 7 M.
S. Ø. s. Harrisburg. 800 I. 4) St. i Pennsylvania,
Hvst. i Cty. Washington, 41 M. V. f. Harrisburg. 2,662
I. (1850).
5) Den politiske Hvst. i de Forenede Sta-
ter i N. Amerika, beliggende i Forbunds^
distriktet Columbia, ved Potomac Floden,
under 38° 53^ 32^ n. Br. og 59° 23’
v. L. (Observatoriet). 61,400 I. (1860) mod 40,001
I. (1850). Afstanden i lige Linier
til Unionens vigtigste Byer udgjør: til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
