Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ærøskjøbing - Aerzen - Æthiopien - Ætna - Øfjord - Øjeren - Øland - Øløter - Ørebro - Øregrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
911
Aerzen. - Øregrund.
Toldsted, og her er ansat en Inspektør, en
Oppebørselskontrollør og 3 Assistenter.
Endvidere er her en Postmester og en Fysikus
for hele Øen. I Byens Sparekasse indestod
ved Udgangen af 1861 paa 849 Konti 116,452
Rdl. mod 112,144 Rdl. paa 833 Konti (1860).
Aerzen, Flk. i Hannover, Lddr. og 6 1/2 M.
S.V. f. Hannover, ved Fl. Weser. 1,500 I.
Krudmølle.
Æthiopien er en nu kun lidet anvendt
Benævnelse paa den Deel af Mellemafrika,
der ligger sydlig for Nubien.
Ætna, en Vulkan paa Sicilien, danner en isoleret
Bjergmasse, der bedækker et Areal af 23 [_] M. og
hvis højeste Punkt er c. 10,500 F. over Havet. Indtil
2,500 F. over Havet er Bjergets Sider og Dale,
især mod N. og V. bedækkede med Boliger og rigt
dyrkede med alle Siciliens Frugter og Kornsorter.
Fra 2,500 til 6,000 F. er Skovbeltet, hvis
Hovedbestanddeel er Kastanie og Eg. Ovenfor
dette begynder det øde Belte, der er
bedækket med Lava og Aske. Al Plantevæxt ophører
ved 7,500 F., hvor Sneeregionen begynder; dog er
Bjergets øverste Deel omkring Krateret blottet for
Snee. Bestigningen af Ætna er særdeles besværlig, men
lønner Vandrerens Møje ved den majestætiske Udsigt,
der frembyder sig over hele Sicilien og Syditalien
med de omliggende Have. Man kjender
omtrent 30 Udbrud af Æ., hvoraf dog kun
10 fra det øverste Krater.
Ø.
Øfjord, se Eyasjord.
Øjeren, Indsø i Norge, Agershus Amt, c. 6 M. lang og
1/2 M. bred, gjennemløbes af Glommen.
Øland, 1) se Kalmar Län. 2) en Ø i Danmark, ligger
i Limfjorden, henimod
3 M. V. f. Aalborg, og udgjør tilligemed
nogle mindre ubeboede Øer et eget Sogn i Øster
Hanherred under Hjørring Amt.
Den er henimod 1/2 [_]M. stor (4,352 Tdr.
Ld.). Sognets Hartkorn er 165 Tdr. Ager
og Eng. Befo1kning 632 I. (1860) mod 623 I. (1855)
og 630 I. (1845). Jordbrug
er Hovederhverv. Vævning danner en vigtig
Beskæftigelse for Frueutimmerne.
Ølster se Mongoliet.
Ørebro, 1) Län i Sverrig, omgivet af Länene Falu,
Vesterås, Nyköping, Linköping
og Skaraborg. 154,1 [_]M., hvoraf 23,5
[_]M. Söplan, med 151,651 I. (1860), mod 142,683
I. (1855). Länet bestaaer af Landskabet Nerike,
den vestlige Deel af Vestmanland
og et Sogn af Värmland. Länets nordlige og
vestlige Deel er et Bjergland,
der hæver sig til Højder af henimod
1.500 F., men sænker sig efterhaanden ned mod Søen
Hjelmaren og gaaer S. om denne Sø over i S1etten,
der gjennemstryges af forskjellige Landaase. Antallet
af Søer er overordenlig stort. Vetterns
Nordende strækker sig ind i Lenets sydlige
Deel og Hjelmaren ligger omtrent til Hælften i
dets østlige Deel. De mod V. liggende Søer have
meest Afløb til Venern, de mod Øst til Mälaren. Paa
Sletten er Landbrug Hovederhverv. Der dyrkes
meest Rug, Havre og Kartofler. Kornavlen er dog ikke
tilstrækkelig til Befolkningens Forbrug og Kvægavlen
er i maade1ig Forfatning. Antallet af Husdyr i 1858
angives til 9,815 Heste, 11,580 Tyre og Stude,
46,838 Køer, 11,509 Stk. Ungkvæg, 47,797
Faar og 17,919 Svin. Skovene ere tilstrækkelige
til Länets Behov og der klages herfra
mindre end andetsteds over uforsvarlig
Behandling. Bjergværksdriften er af overordenlig
Betydning og Länet indtager m. H. t. Jerntilvirkning
den første Plads i Sverrig. I 1859 brødes 490,450
Skp. Jernmalm og der tilvirkedes 334,480 Skp. Rujern,
104,750 Skp. Stangjern og 19,370 Skp. Jernvarer
og Staal. Af andre Mineralprodukter forekommer
Sølv, Kobber, Bly, Zink, Alun, Svovl,
Vitriol, Kalk, Møllesteen m. m.,
der alle ere Gjenstand for Bjergbrug. I administrativ
Henseende deles Länet i 4 Fogderier og i juridisk
Henseende i 4 Domsagor. I gejstlig Henseende hører
det til Stifterne Vesterås, Strengnäs og Karlstad.
2) Hvst. i Län af s. N., ved Svartaaen,
noget over 1/4 M. fra dens Udløb i
Hjelmaren, 22 M. V. f. Stokholm. 7,377 I.
(1860) mod 5,807 I. (1855). Ø. er en
smukt og regelmæssig bygget Stad, der for
en Deel er nybygget siden en stor Ildebrand
i 1854. Blandt dens Bygninger
fremhæves Slottet, Kirken med Engelbrecht
Enge1brechtsens Grav, Raadhuset, Theatret,
Hypothekforeningen , Hospitalet og Lazarethet. Her er
en Elementarskole med 20 Lærere og 411 Elever (1860),
en Privatbank, en Hypothekforening og en Sparebank.
Industrien er temmelig betydelig;
dens vigtigste Frembringelser ere Vogne,
Fortepianoer, Lys, Svovlstikker, Læder og Øl. Her
er to Bogtrykkerier, af hvilke det
ene hører til de største i Sverrig. Syd
for Ø. ligger Adolfsbergs Sundhedsbrønd.
Øregrund, St. i Sverrig, Län og 16
M. N. t. Ø. s. Stokholm , ved et Sund af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
