- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
917

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig - Østerrig, Nedre, ell. Ø. nedenfor Enns

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Østerrig, Nedre.

917

Østerrig,. Nedre.


Antal
^estelraft
Antal kanoner

1 Skruelinieskib . .
800
9^

5 Skruesregatter . 5 Paudserfregatler .
1,800 2,950
193 158

2 Skruekorvetter .
460
44

3 Goeletter ....
220
18

10 Skruekanonbaade
1,880
40

11 Hjuldampskibe .
^
^

1 Dampyacht . . .
120
^

.^ Lagunerne:



3 Skruekanonbaade
150
9

4 Hjuldampere . .
^
.^

6 Hjulkanonbaade .
150
12

Paa Garda Søen:



6 Skruekanonbaade
150
8

1 Hjuldamper . . .
.^
^

Paa Donau:



1 Skruedamper . . .
^
^

3 Hjuldampere . .
400
14

2 Hjulkauoubaade .
25
2

kanoner

^ Sejlfregatter ........ 40

3 Do. Korvetter ....... 56

4 Brigger .......... 64

3 Goeletter .......... 24

1 flydende Batteri ...... 16

38 andre Fartøjer. ...... 140

Triest, Venedig og Pola ere de vigtigste
Krigshavne. ^. Den østerrigske Handels-

marine havde i Begyndelsen af 1860 søl^

gende Størrelse.

^eilf.i.^
Drægtighed
Besætning

571 Søskibe . . 2,694 Kystfarere .
6,479 Fiskerbaade^c.
K. Lst. 87,500 31,500 9,200
Md. 6,359 9,741 ^ 16,908

9,744 Fartøjer . .
128,200
33,008

59 Sø Dampskibe (med ^1,570 Hestes Kraft), 8,500
K. Lst. Drægtigh. og 1,701 Md.Be-

fætning. - Donaudampskibsselskabet besad

samtidig 121 Dampbaade af 12,303 Hestes

Kraft og 498 Jerntransportfartøjer. - Kejseren
af Østerrig er Medlem af det Tydske Forbund for
de i det Foregaaende anførte Lande, og har som
saadan 4 Stem-mer i Plenum og den 1ste Stemme i
det engere Raad ; hans Gesandt fører Forsædet i
Forbundsforsamlingen. Østerrig stiller de 3 første
Armeekorps af Forbnndsarmeen,

tilsammen 158,037 Md. - Navnet Øster-

rig forekommer førstegang 955 som Benæv-

nelse paa et tydsk Markgrevskab.

Østerrig, Nedre,. ell. Ø. nedenfor Enns, et af det
Østerrigske Monarkies Kronlande, omgivet af Bøhmen,
Måhren, Ungarn, Steyermark og Øvre Østerrig, ind-

tager etAreal af 360, 1[_] M. med 1,681 ,697 I.

(1^57). Landet er bjergfuldt og henhører til to
Systemer, der adskilles ved Donau.

Landet S. f. Donau opfyldes af de nord-lige
Kalkalper, der ere en Fortsættelse as Øvre Østerrigs
og Steyermark Bjerge. Deres højeste Punkter her
ere Diirrenstein og Oetscher, der have en Højde as
c.6,000F., og Schneeberg (6,600 F.). Wiener Wald,
en Udløber fra disse Bjerge, strækker sig

mod N. Ø. indtil Donaus højre Bred lige-

overfor Korneuburg; hertil hører det 1,515 F. høje
Kahlenberg ved Wien. Centralalperne (de noriske Alper)
sende en Kjæde ind i Landets sydøstlige Hjørne, hvis
højeste Punkt Wechsel er 5,500 F. over Havet. Leitha
Bjergene, der i en Længde af 4 M. danne Grændsen
mod Ungarn, høre i geognostisk Forstand hertil;
det højeste Punkt er

c. 2,000 F. Landet N. f. Donau opfyldes af de
bøhmisk^måhriske Bjerges Udløbere;

dets Middelhøjde falder mellem 1,800 og 2,400 F. og
dets højeste Punkter naa op

mod 3,500 F. Det saakaldte Mannharts-

berg, hvis Retning gaaer næsten fra N. mod S.,
deler denne Deel af Landet i to næsten ligestore
Dele. Bjergene sænke fig for Størstedelen stejlt mod
Donau, men derimod fladere ned mod Marchfletten. Med
Undtagelse af nogle ubetydelige Bække mod N. V. høre
alle Vandløbene til Donaus Flodgebet. Den modtager
fra h. S. føl-gende Bfll. Enns, Ybbs, Erlaf,
Bielach, Traisen, Schwechat, Fischa og Lejtha og
fra v. S. Krems, Kamp og Mar^h. As disse Floder
ere kun Enns og March sejl-bare, men de øvrige ere
af Vigtighed for Flaadningen af Tømmer og Brænde,
lige-som de ogsaa have stor Betydning ved deres
Vandkraft, der driver 270 Hammer-

værker, 2,036 Kornmøller, 48 Skibsmøller, 708
Saugmøller, 128 Stampe- og Valke-

møller osv. Søerne i Nedre Østerrig ere alle
smaa. Den største Slette er Wiener Bæk-kenet og
Marchfletten. .^ Af det hele Areal angives at være
146,o^ [_] M. Agerland,

8,^5 [_]M. Vinland, 46,^ [_]M. Eng og

t^ver, 26 .^ [_] M. Græsgang, 117,^5 [_] M. kov,
Resten uproduktivt Land. Udbyttet af Landbruget
angives for 1850 til 532,000 Tdr. Hvede, 2,297,000
Tdr. Rug, 482,000 Tdr. Byg, 2,346,000 Tdr. Havre,
23,000 Tdr. Majs, 756,000 Tdr. Kartofler,
118 Mill. Potter Vin, 2,.^ Mill. Pd. Hør, 1,^
Mill. Pd. Uld. Antallet af Husdyr angives i 1851 til
71,600 Heste, 354,104 Stkr. Hornkvæg, 860,000 Faar
(1855), 43,400 Geder, 112,300 Svin. Frugtavlen

er i Wiens Omegn og paa flere Steder i Donaudalen
meget betydelig. Bjergværks-driften er ikke meget
omfattende. .^ 1855

tilvirkedes 32,000 Ctr. Rujern, 5,400 Ctr. Støbegods
og 1,648,000 Ctr. Steenkul og Brunkul i et Forhold
som 3 til 4. Indu-

strien staaer paa et højt Trin. Dens vig-tigste
Retninger ere Fabrikationen af Steen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0919.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free