Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danske en boj og bred Vold tværs over den smalle
Landstrimmel, som forbinder Arkonensernes Land med Rygens ovrige
Fastland, og Hallandsfarerne fik under Anførsel af Peder
(maaskee Peder Bodildsen) Befaling at forsvare denne
Vold. Men Rygerne vadede over lave Steder i Sundet,
og anfaldt Hallandsfarerne; det kom efterhaanden til en
almindelig Kamp, i hvilken Rygerne lede et Nederlag.
Dette og Vandmangel tvang endelig Arkonenserne til at
overgive sig. De lovede at lade sig dtibe, og lob i
Hobetal hen til en fersk So, dog mere for at læske sin Torst,
end for at modtage Daaben; ogsaa beholdt de endnu
deres Billede af Svantevit. Uagtet derfor Kongen indsatte
en Præst til at undervise dem, havde Kristendommen dog
ingen Fremgang, og kunde ved slige, enkelte,
usammenhængende Toge ingen have. Næppe havde den danske
Hær forladt Landet, for Rygerne forjoge Præsten, og
vendte tilbage til Hedenskabet1. Forsaavidt som dette
Tog ikke gik blot ud paa Erobring, men ogsaa paa
Kristendommens Forkyndelse, regnes det af nogle for det
forste danske Korstog til Venden.
Under Erik Lam eller, som Helmold kalder ham,
Erik den Spage foretoges flere, men uheldige Toge; til
hvilke Steder angives ikke. Den danske Somagt forfaldt
efterhaanden; Vendernes Dristighed blev stiirre, og
Kongens Ulykke fremkaldte deres Spot; de overfaldt endog
(efter Hamsfort i Aaret 1146) Kongen selv, da han
sejlede fra Sjælland til Fyen, og nodte ham til at flygte paa
Land fra Skib og Gods. Den enkelte Mands Tapperhed
var den samme som for, men Kongens Svaghed
fordærvede alt; thi han gav efter selv for den Ringestes Me-
1) Saxo, lib. 14, S. 248—249. Knyti. Kap. 101. Hamsfortii
Chronl. scc. hos Langebek, 1 T. S. 272. Gheysmeri Cømp. hos
Langcbck, 2 T. S. 370. Suhm, 5 D. S. 492—491.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
