Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Underretning om, at der ingen Skibe laae i Havnene, og
at Hyrderne lode Kvæget græsse ved Strandbrædden, saa
at Rygerne vare ganske trygge. Kongen koin seent efter
med 60 Skibe, lagde ind i samme Havn, gik ombord paa
Absalons Skib, og lagde sig træt og modig til Hvile.
To fornemme, men fejge Hallandsfarere, der havde eet
Skib sammen, begave sig da til Absalon, og vilde tale
med Kongen. Absalon vilde ikke lade ham vække, og
bad dem sige sig deres Ærende. De forestillede da, at
deres Skib havde taget Skade, de havde Mangel paa
Levnetsmidler, og Vinden var nu god til at sejle tilbage.
Absalon foreholdt dem deres Fejghed, og bad dem for
deres egen Æres Skyld at tie; deres Skib kunde sættes i
Stand, Levnetsmidler kunde de forskaffe sig med væbnet
Haand, men det vilde vorde dem til evig Skam, hvis de
forlode Kongen med en saa ringe Magt midt iblandt hans
Fjender. Den ene foregav derpaa, at han hjemme havde
en kongelig Forretning at udfore, som ikke taalte nogen
Opsættelse; men da opiændtes Absalon til Vrede, og
foreholdt dem, at hvis de forlode Ledingen og saaledes
tilsidesatte den Ærbødighed, de skyldte deres Herre, saa
havde de efter Loven forbrudt Liv og Gods. Ikke
desmindre forlode de Flaaden, for at vende hjem, hvorfor
Absalon udgjod sin Harme over dem, og Kongen
forsikrede, da han erfarede deres Flugt, at de skulde faae
deres fortjente Lon. Men om deres Straf berettes intet;
saa lidet ordnet var den Tids Soudrustning, at
Høvdingerne næsten vilkaarlig kom og gik med deres
Undergivne. Kongen gik nu paa Land paa Oen, lod
Skibs-befalingsmændene sammenkalde, og holdt Krigsraad. Men
ogsaa i dette meente mange, at det var bedst at vende hjem
uden at anfalde Fjenden. Kongen forkastede det som
Fejghed; hans Nærværelse der kunde ikke blive ubekjendt,
naar han lod sin Lejr i Stikken. Vetheman, der nylig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
