Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDERSOGKLSKR AF GRAVHOIE.
Kil
dengang været temmelig kostbart, og deels kunde det vistnok
neppe falde Nogen ind at foretrække Smykker af Jern for
Smykker af Bronce — et Metal, der havde særdeles megen
Lighed med Guld. Efter hvad lier er fremstillet, ville altsaa
Gravboiene ved Leirskov være at henføre énten alene til den
’egentlige Broncealder, der vistnok maa antages at have naaet
ned til Christendommens forste Begynden i Danmark, eller
baade til Broncealderen og den sildigste Periode af
Hedenskabet. Hvilket vi snarest skulle troe, lader sig dog ikke
bestemt afgjore, men saa meget kunne vi sige med fuldkommen
Sikkerhed, at Hoiene umuligen kunne antages for at hidrore
fra Slaget mellem Magnus den Gode og Venderne eller fra
Midten af det ellevte Aarhundrede. Ikke alene maa Jernets
Brug da have været meget udbredt, eftersom Danmark
allerede i flere Aarhundreder havde staaet i nær Forbindelse
med Sverrig og Norge, hvor Jern fandtes i Mængde, men,
hvad der er af storre Betydenhed, Slaget stod efterat
Christendommen var indfort i Norden og efterat folgelig den
Skik at brænde de Dodes Legemer og nedsætte Levningerne
i Askekrukker, saagodtsom ganske maatte være ophort.
At Hoiene skulle gjemme de faldne Venders Aske
er ingenlunde troligt, thi deels vare de fundne Oldsager
aldeles ikke vendiske, og deels ere de overvundne Venders
Liig vel ikke bievne begravede paa hedensk Viis af
christne Seierherrer; i det Hoieste ere de sikkert ikkun
nedkastede i Gruber paa Marken.
Da det, som ovenfor bemærket, er meget paafaldende,
at der ved Leirskov findes en saa stor Mængde Gravhoie,
vil det maaskee ikke være paa urette Sted her at gjore
opmærksom paa en upaatvivielig meget gammel, hidtil
ganske ubekjendt Jordvold eller Befæstning, som synes
ikke at kunne have været uden særdeles Indflydelse paa
Giavhoienes Antal der i Egnen.
1840—1841. I 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
