- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1840-1841 /
199

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Var tier, hvilket ikke skal nægtes, en Tid, da disse
Disputatser havde megen Betydning, saa ere vi nu komne
langt, langt hort Ira denne Klosterovclsernes Tid.
Ligesom Grækerne udviklede sig af sig selv, saa udvikle de
nyere Sprog sig af sin egen Fylde, og Latinen skydes
tilside, fordi den er en af Middelalderens udslidte Støtter,
der efterhaanden maa nedbrydes, naar de ny, der skulle
afldse dem, ere stærke nok til at bære. De gamle Lærere
hænge saa fast ved dette Sprog, fordi de hænge saa fast
ved Lævningerne af Middelalderens Institutioner. Men just
derfor rejser den yngre Slægt sig derimod. Hvo skal da
lede denne, naar Højskolerne, der bor indsee Folkenes
Tarv og Maalet for deres Stræben, ikke som fur ville
være deres Ledere, og stille sig i Spidsen for den ny
Be\ ægelse? hvis de ikke med den hdjere Kulturs
Sindighed og Aandsoverlegenhed ville holde dem borte fra alle
Afveje? Ville de ikke dette, ville de blive staaende som
et afsondret Lav, ville de blive ved at forarbejde
Fabrikater, som Folket ikke har nogen Brug for, saa vil det
ogsaa være ude med dem, saa vil den Tid komme, at
Folkene kunne undvære dem.

Imedens jeg stirrer ud i denne dunkle Fremtid, horer
jeg paa een Gang Stemmer omkring mig fra helt
forskjellige Sider, som kalde mig op af mit Drømmeri. Der
have vi nu en Søn, sige nogle, og vi saae gjerne, at han
skulde blive til noget i Verden, jo mere jo bedre; vi
bryde os hverken om Latin eller Hebraisk, vor Søn ikke
heller, men man er nu falden paa, at hvo der vil frem i
Verden skal kunne noget deraf; naar ban lærer hvad der
behøves, naar han ved sine Prøver flink har kunnet sige,
hvad der forlanges, saa er han dygtig til sit Fag, o. s. v.
Derimod er intet at sige. De, der ikke ville andet, end
hvad der skal til, for at være noget for Verden, de maa
i Guds Navn følge Verdens Strøm. Den vil lofte dem op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18401841/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free