Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vers tie enkelte Stavelsers i Ordene, kan være hiijst
forskjelligt, naar kun det Stærke og det Svage saaledes
fordeles paa dem, at Tidsforholdet hiiver det samme.
Det er paa Grund heraf, at Apel med Rette har forkastet
som en gammel Vildfarelse den Sætning, at enhver lang
Stavelse er lig to korte, og oplyst, at ikke alle lange og
alle korte Stavelser ere lige lange eller lige korte l. Det
Hele beror paa det Forhold, i hvilket de staa til
Rhyth-mens ovrige Dele. Ligesom nu den regelmæssige
Af-vexling af Nedslag og Opslag danner Takten, saaledes
danner fremdeles en vis, bestemt Fiilge af Takter en
musikalsk Sætning, og flere Sætninger en musikalsk
Periode eller en Strofe. (Svend) Felding danner en Takt,
(Svend) Felding han sidder et Led; (Svend) Felding
han sidder paa Helsingborg danner af to ensformige Led
en Sætning; og roser han af sin Færd udgjor en anden
Sætning; to eller flere saadanne imod hinanden svarende
Sætninger danne en Periode. Ogsaa dette plejer man at
kalde et Versemaal, nemlig den regelmæssige Fiilge af
visse bestemte enkelte Sætninger, der tilsammentagne
ud-gjiire et Hele. Enhver Afvigelse fra denne regelmæssige
Gang forstyrrer Melodien, derved tillige Dandscn, til
hvilken Melodien anvendes, og altsaa tillige Sangen, der
niidvendig uden det behiirige Versemaal hist og her maa
komme til at halte. Ligesaa lidet som man f. Ex. i det
elegiske Vers kan gjore Hexametret eller Pentametret en
Fod storre eller mindre, uden derved at forstyrre
Rhythmen, ligesaa lidet kan man gjore det ved nogen anden
Verseart, om den end er nok saa simpel.
Anvender man nu dette, saa er den simpleste Rhythme,
den, der ligger til Grund saavel for det gamle Fornyr&alag,
som for Finnernes Runer og for Kjæmpevisen, en saadan,
l) Sst. JS. 26 fgg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
