Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjul, men med istandsættelsen af en eller anden fand på
tlftte hjul; når han vil, at dc skulle overlade
bearbejdelsen af disse enkeltheder til de lavere håndværkere, og
selv gennemskue og styre det heles gang, så viser han
dem hen til hine gamle lovgivere, til hine stiftere af stater
og folkeskabere, der af naturen modtoge vilde rå horder,
og lode dem af sin hånd udgå som dygtige folkeslag.
4 IS’år jeg betragter de nyere nationer”, siger han , ltså
finder jeg hos dem mange lovskrivere , men ikke én
lovgiver. Oldtiden havde tre: Moses, Lykurg og Nurna;
og alle tre have især lagt vind på genstande , som ville
forekomme vore retslærere latterlige; alle tre have haft et
held, som man vilde finde umuligt, når det ikke var så
faktisk bevist”. Og nu viser han, hvorledes Moses i ett
statslegeme forenede en sværm af ulykkelige flygtninge,
uden kunster, uden våben, uden talenter, uden dyder,
uden mod, flygtninge, der ikke engang kunde kalde en
håndsbred jord sin, men udgjorde en horde, der var
fremmed på jordens overflade. Og af denne omvankende
trællehob dannede Moses et politisk legeme, et frit folk:
medens den vankede om i ørkenen, og ikke havde en sten,
hvortil den kunde hælde sit hoved, gav han den en varig
for fat ni ng, som udholdt tidens prøvelser, lykkens
omskiftninger, erobrernes anfald, som flere tilsende år ikke have
kunnet ødelægge, næppe engang forandre, og hvis
uforgængelige levninger endnu den dag i dag vække forundring.
JNu viser han, hvorledes Lykurg foretog sig, at danne et
folk, der allerede var fornedret ved trældom og ved lasterne,
som ere dens følger, hvorledes han pålagde det et jernåg,
hvis lige aldrig et folk nogensinde har båret; hvorledes
han uophørlig, i dets love, i dets lege, i dets huse, ja i
dets kærlighedsytringer, og i dets fester, viste det
fædrelandet; hvorledes han forædlede det ved at gore denne
lidenskab, den brændende kairlighed til fædrelandet, til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
