Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
milde og stærke tanker. Lader os derfor ikke
af-skrækkes fra vor hedenolds betragtning, lader os ikke
tro, at den for os er uden betydning, endskondt vi vide,
at vore forfædre vare vilde hedninger, at deres guders
altere bleve besudlede endog med menneskeblod , og at
trælles rygge bleve brudte på Thors sten; at deres land
var råt og deres himmel tåget, ja at noden undertiden
var så stor, at de måtte udsætte deres born; endskondt
vi vide, at de gjorde mennesker til trælle, at lighed og
frihed vare begreber, som de ikke kendte, at en
folke-frihed, som selv vore tider ikke have virkeliggjort,
ingenlunde var, som nogle have tænkt, fuldkommen begrundet
og udviklet i det gamle norden; endskondt vi vide, at
Normannen, der for at soge ære og bytte flakkede om på
havet, og hjemsøgte fjærne kyster, var en grusom hedning,
der fandt glæde i at ødelægge og plyndre, der ikke bragte
kulturen med sig til syden, men sig selv ubevidst hentede
den derfra, som han var istand til at modtage. Dersom
Odin var stræng og Thor var grusom, så herskede også
Frej over de lyse Alfer; dersom jordens blodige kamp
blev fortsat i Vaihal, så forbandtes også himmel og jord
med en liflig strålende bro; dersom armens rå kraft gjorde
udslaget i kampen, så forherligedes den også ved en
fostbroderlig trofasthed, der havde sit sæde i hjærtet. Vare
sæderne vilde og rå, var det en hæder at anfalde vikinger,
så var det også kendemærket på den retskafne mand, at han
lod den fredelige handelsmand fare i fred og beskyttede
ham og hans færd. Satte man en ære i at overvinde
enhver uven, der kunde bære våben, hørte drab til dagens
orden, og ansås de ikke for udåd, så holdt man dog den
for en niding, der overfaldt en uforberedt, en slumrende
fjende, så kaldte man dog den lykkelig, der på havet
stodte på et vrag, og kunde frelse de skibbrudne, så
gjaldt dog den for en brav maud, der unddrog sin egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
