Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omtrent paa den samme Tid, da Roger forste Gang
streifede igiennem Sicilien, lod Elm al Themanh Aarerne
aabne paa en af sine Koner, Ali ben Naamhs Soster, der
havde vakt lians Forbittrelse, og denne Grusomhed gav
Anledning til en Krig med Ali ben Naamh, der vandt en
stor Seier over Ebn al Themanh ved Castrogiovanni. Den
overvundne Emir flygtede til Reggio, hvorhen Roger kort
Tid i Forveien var vendt tilbage, og holdt her for denne
en blomstrende Tale, hvori han skildrede Saracenerne som
ukrigeriske Mænd, og hvorunder han med Hænderne paa
Koranen svor, at Alt, hvad han sagde, stemmede overeens
med Sandheden x. Han opmuntrede Roger til at angribe
Araberne, og denne seilede derefter ogsaa allerede i Januar
Maaned i Aaret 1000 i Forening med Ebn al Themanh og
ledsaget af Biodrene Gotfred og et hundrede og
tredsinds-tyve andre Normanner over til Sicilien. Udenfor Messina
kom Normannerne i Kamp med en Deel af Stadens
Besætning, der var draget dem imode; Kampen begyndte
dermed, at Roger, der uden Skjold og Harnisk var i
Spidsen for Normannerne2, med uhyre Kraft spaltede den
forreste blandt Araberne midtover3, og den fortsattes hele
Natten, oplyst af Saracenernes tændte Fakler. Efter Kampen
droge Normannerne sig til Kysten for at indskibe sig med
deres riivede Qvæg, men der reiste sig et voldsomt Uveir,
der forhindrede det, og hvorunder Saracenerne flokkede
sig sammen i stedse storre Skarer, og Normannernes Fare
bestandig voxede. Da lovede Roger, at han vilde bygge
den hellige Antonius en Kirke i Reggio i Stedet for den,
’) Novairi ap. Gregor., Rer. arab. ampl. collect. p. 22. 2) Non
portoit ne eseue, ni haubert. Chron. de Rob. Vise. p. 219. Haubert
er isl. hålsbjorg. 3) Et la part de sus cliai’ en terre, et la part
de souz non chai si tost, et fu porteé de li pie ", et avieingne quc
ce soit foit cose å croire, toutes fois se doit croire. Chron. de Rob.
Vise. p. 279.
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
