- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
98

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Historiens og Folkecharakterens Baand ere knyttede tU
den. Man soge en specifisk christelig Aand saalænge man
vil i Macbeth og Richard d. 3die, saa meget er afgjort, at
Shakspeare mere var en nordisk end en christelig Digter
i de Ojeblikke han undfangede og udviklede hine
Charak-terer. Man gjftre nok saa længe Hamlet til en levende
Type for den romantiske Aands kjæmpende Reflexion og
bundne Indesluttethed, han er og bliver dog ret egentlig
en tilbageholden og indadvendt nordisk Natur med hele
dens gjærende Dybde, med hele dens tause Ordrighed,
Hamlet taler kun i Monologer.

Man gjor Uret i at oversee de historiske og nationale
Potenser, som aldrig lade sig tilintetgjdre af
nogensom-helst religios eller politisk Krise. De lade sig kun
modificere. Ahasverus vilde kunne fortælle os, at den moderne
Græker dog bestandig har noget tilfælles med Krigeren fra
Salamis og Thermopylæ, af der hos vor Tids Romere dog
bestandig ere Træk af Hannibals Fiender, og at der i
GudbrandsdSlens Stemme dog idetmindste er en Klang
fra Harald Haarfagers Tid. Det Physiognomiske holder
sig, skulde Aanden fordampe? Sproget gjemmer en gam«
mel Klang, skulde Charakteren forsvinde? den ydre Natur
er den samme, skulde da Beboernes Natur reent være
forandret?

Nei, den nordiske Aand, som var får
Christendom-mens Indforelse, den nordiske Poesi, som tilhorer denne
Aand, har mere end en blot antiquarisk Interesse; den kan
endnu paavises i den ch ristelige Tid, den klinger endnn
efter i den romantiske Poesies bedste Frembringer, derfor
ior den ikke forbigaaes i Poesiens Philosophi, endnu
mindre i dens Historie.

Et Beviis herpaa moder os strax i Solarljoft i Edda;
•bele Digtet bærer umiskjendelige Præg af fiorst at være
blevet til i en christelig Tid; de gamle Guder ere flygtede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free