Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Y. 443-470.]
Antigone,
23
Antigone.
Jeg tilstaaer alt og nægter ej med mindste Ord.
Kreon (til Drabanten).
Ja, gaa saa Du din Vej i Fred, hvorhen Du vil,
Fri som Du er for Skyld og Del i denne Sag.
Drabanten fjerner sig.
(til Antigone).
Nu svar mig Du i Korthed uden mange Ord,
Har selv Du vidst, at det, Du gjorde, var forbudt?
Antigone.
Naturligvis. Hvad andet? Det var vel bekjendt.
Kreon.
Og ikke desto mindre har Du brudt min Lov?
Antigone.
Din Lov? Den Lov blev ikke mig forkyndt af Zeus,
Ejheller gav Retfærdighedens Dis, der boer
I Dødens Land, os Mennesker en saadan Lov.
Jeg aned ikke, at din Magt var stærk nok til
At sætte Guders hellige uskrevne Bud
Selvraadigt ud af Kraft, Du, Du, som selv skal dø!
Guds Bud er ikke fra idag og fra igaar
Men evigt! Ingen saa, hvem i vor Barm det skrev,
Og ingen Frygt for Menneskenes Overmod
Skal volde mig en Straffedom fra Guderne.
Hvad Nytte til? Dø skal jeg dog alligevel,
Om Du end lod mig leve. Sker det saa lidt før
End ellers var bestemt mig, saa desbedre kun.
Thi for enhver, hvis Liv som mit forløb i Sorg,
I stadig Sorg, maa Døden som en Vinding staa,
Og derfor er den Skjæbne, jeg imøde gaaer,
Mig let, o let. Men blev jeg for afmægtig til
At hygge lidt om Liget af min Moders Søn,
Ja det, det maatte være tungt. Ske saa, hvad vil!
Og hvis Du troer, at jeg har handlet daarligt nu,
Saa kald mig Daare; Daare er og bliver — Du!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
