- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1849-1851 /
176

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

FÆRØISKE FOLKESAGN.

han end så ham gore. Noget efter rejste Petur til Thorshavn, men da
han ikke kunde komme tilbage med båden, lod han sig senere $kylse
til Strendir, og vilde så gå over een til Funning« Vejen gik forbi Orms
hus på Skåle, og han torde ikke gå forbi uden at besøge ham. Orm
var ene hjemme og ifærd med at torre korn på et stillads, som var
opstillet i røgstuen, hvilket på den ene side hvilede på to støtter. Orm
var venlig mod ham og bød ham ind i stuen at spise kød og
lamme-hovcder. Medens Petur spiser, kender han sit mærke på ørerne af
lammehovederne; han sidder og vender og drejer dem og siger: sligt
er hårdt; Orm svarede: spis du kun, de ere godt kogte, hvortil Petur
bemærkede, at det .var ikke derfor, han ikke havde lyst til at spise,
men det var hårdt at spise sit eget stjålet. Da Orm hører dette,
tager han øxen og sætter sig på dørtærskelen at slibe den. Petur
indser, at her gjaldt del enten at kæmpe eller falde; han fandt da på det
råd, al han tog bordpladen op og kastede den ned over Orm og
banede sig således vej over ham ud i røgstuen, hvor ban slog støtterne
fra stilladset, så halmen og/kornet faldt ned i ilden; derpå løb han
bort op imod fjeldet. Da Orm var sluppen fri fra bordpladen, var
Petur allerede borte; ban hidsede sin hund efter ham, men Petur kastede
et stykke fedt kød hen til den, #hvorpå den rolig* lagde sig ned at spise
det. Orm løb af- alle kræfter efter ham, men Petur havde fået
forspring, så han nåede ham ikke, men kom dog altid nærmere og
nærmere; Orm kastede øxen efter ham, men den rammede ikke. Petur
blev nu udmattet og vendte sig om og sagde til Orm: der er ild i di,
hus; nu måtte Orm også se sig om og gik da tilbage; men huset var
nedbrændt, da han kom hjem igen, og kaldes siden uk brenda skala”
(det brændte hus). Engang senere forfulgte han Petur indtil henimod
bygden Funning, gien også da slap Pelnr. — En anden af Orms
naboer var bonden på Øre; han traf Orm på fåretyveri inde på sin mark,
kæmpede med ham og var nær ved at overvinde ham, men endelig fil
Orm overmagten og dræbte Ørebonden og hans son, tog klæderne af
dem og kastede ligene i en elv; men han rebede sig i dromme som
deres banemand; han blev ført for retten og af lagretten domt skyldig.
Da han hørte dommen, flygtede han; folk satte efter ham og efter
megen anstrengelse kom endelig en af dem ham så nær, at han fik
hugget ham i hælen, så Orm faldt, hvorpå han blev ført tilbage til dom
stedet’og der dræbt og begravet.

Ein illgerningamådur er tiltikin l Føroyjum, Ormur bondi k itra
Skåla i Eysturoy; hann vår storur og sterkur, og åtti nogv jår5ago5s.

;z«,byGoo^le

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:38:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18491851/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free