Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
FÆRØISKE FOLKESAGN.
som hed Ole den stærke. Tbor vilde overvinde ham og underlægge
sig een, sprang fra Lirabjerg ved Gåsedal og over MikjunesQorden til
Borgard al østligst på Mikjunes; på begge sider stå fodsporene efter
ham indtrykkede i klipperne. Han leb da over oen mod vest, hvor
Ole havde sin bolig. Da Mikjunesboen så risen komme løbende hen*
imod ham, blev han bange og løb det bedste han kunde fra ham til
den vestligste del af øen; da han var kommen forbi det smalle sted
af øen, hvor landet går meget brat ned til havet på begge Sider („réa”
eller <trogva”), var Thor nær ved at indhente ham, og han råbte nu i
angest, at øen skulde skilles ad mellem ham og risen (da var det,
det skete, at den ø, som nu kaldes Mikjunesbolmen, løsnedes fra
Mikjunes; man kan på de lodrette klippevægge på begge sider af det
smalle sund se, at de have været forenede fdr, idet huler i bjerget på
den ene side ndjagtig svare ti! fremstående klipper på den modsatte
side). Da risen nu så, at denne store kløft opkom imellem ham og
Mikjunesboen, sagde han: urevne, om det revne vil, jeg løber efter”,
og dermed skrævede han over dette omtrent 30 favne brede sund. De
begyndte derpå at kæmpe, og brødes længe på et sted, som endnu
påvises, hvor der aldrig siden har voxet græs. Endelig stødte
Mikjunesboen risen omkuld, rev det ene dje ud af ham og truede med at
dræbe ham. Da bad risen ham skænke sig Livet og slutte forlig; han
lovede Ole og Mikjunæsboerne i fremtiden tre sjældne ting. Det første
var, at en stor hval hvert år skulde komme til øen i den gjov, som
siden kaldes Hvalegjov; det andet var, at et stort træ årlig skulde
drive op i den gjov, som siden kaldes Yidarhellisgjov; og tredje var
en fugl, som aldrig skulde sætte sig på nogen anden ø end
Mikjunes-holmen. Men det vilkår fulgte med disse gaver, at ingen, som bode
på Mikjunes og skulde nyde godt af dem, måtte spotte dem eller laste
dem; thi da skulde de udeblive. På dette vilkår bleve de to kæmper
forligte og bode siden sammen paa øen. Vestligst på Mikjunes ude
ved holmen findes to store hdje; de kaldes endnu Oli råmi (nordligere)
og Térur råmi (sydvest for den); i den siges de at være begravede.
Risen holdt forliget; hvert år kom hvalen i avgust måned; men nu
kommer den ikke roer; thi Mikjunesboerne glemte, at de ikke måtte
sige noget ondt om den, og så spottede de den, fordi den kun havde
ett dje, og de lastede den, fordi de fik ondt, når de spiste dens kød;
så kom den ikke mer igen. Træet kom om foråret; men ogsaa det
forsvandt snart, da de spottede det, at det var skævt og de ønskede
ondt over det, fordi de brugte det til at bygge et bonhus (kirke) af,
men hvert år ved den tid træet kom, blæste bonhuset ud på søen, så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
