Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
200
GRÖNLANDSKE FOLKESAGN,
UDGIVNE I NOUNGME I GrÖNLAND,
MEDDELELSE AF H. RlNK.
Efterat der i Foraaret 1858 var blevet udstedt en
Indbydelse til at levere Bidrag til del ved Godthaab indrettede
lille grönlandske Bogtrykkeri, er der blandt andel indsendt en
Række af Sagnhistorier, saaledes som de for Öieblikkel existere
blandt Grenlænderne ved mundtlig Overlevering. Naar
derunder indbefattes hvad der heraf allerede er trykt, belöbe disse
Manuscripter sig ialt til saameget som omtrent kunde udgjöre
500 Octavsider vidtlöftig Tryk. Fortællingernes Antal er
rigeligt 100, men da endeel af dem ere Gjentagelser af de samme
fra forskjellige Indsendere og forskjellige Egne, bliver der iall
omlrenl 80 særskilte Sagnhistorier, som vilde udgjöre 400
Sider, de længste paa 18, de korteste paa 1 Side. Bidragene
ere indsendte fra samtlige Districter i Sydgrønland og hidröre
fra 24 forskjellige Fortællere, som alle, paa et Par nær, selv
have nedskrevet deres Bidrag; med Undtagelse af fem eller
sex ere de udenfor Missionens eller Handelens Tjeneste.
Om alle disse Sagnhistorier gjelder det, at de ere
opstaaede og vedligeholdte ganske uden Indflydelse af Beröringen
med Europæerne og hvad Grenlænderne gjennem disse ved
Underviisning eller paa anden Maade have erfaret. Tvertimod
synes Fortællerne endog snarere at antage, at Indholdet af
disse Sagn staaer i en Slags Opposition til hvad Europæerne
lære dem, eller ialfald at det ringeagtes af disse. Det har
derfor, foruden et lille Honorar tillige kostet endeel Overtalelse
at faae Vedkommende til at nedskrive deres Bidrag, og af
Indledningerne og Bemærkningerne dertil fremgik det, at de
ikke ret kunne fatte, hvorfor Europæerne kunde önske
saadanne simple Historier, for hvis Sandhed de slet ikke vilde
indestaae. Desuden er der, hvor Talen er om hedenske Skikke
og Kunster, og især naar Fortælleren er en Gatechet, gjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
