Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
\
228 NjAi.S SAGA 1 ENGELSK OVERSÆTTELSE.
Deroæsl giver Herr Dascnt en klar og træffende Skildring af
Nordboens Samfundsorden, hvorimod jeg kun bar den ene
Indvending at gjöre, at han bestandig taler om ulönvig" i
Stedet for launvig. Fie ifra gaaer han over til
Landuams-tiden paa Island i det Hele, hvoraf han, efler en særdeles
nöiagtig Digression om Godernes verdslige Myndighed, den
islandske Republiks Forfatning og provincielle Organisation,
særlig fremhæver det sydvestlige — eller som man nutildags
paa Island selv betegner det sydöstlige — Islands Bebyggelse.
Derefter giver han, nærmest efter Gudbrandr Vigfusson,
Sagaens Ghronologie, skildrer dernæst det daglige Liv og
Byg-ningsmaaden paa Island paa Njals Tid, fremstiller endvidere
Republikens offentlige Liv, Althingets Topographie og
Organisation, Rettergangsmaaden og Retsforholdene,« dvæler siden
paa en for Islænderne meget smigrende Maade ved deres
Færd i fremmede Lande og slutter endelig sin lærerige
Indledning med nogle Bemærkninger om den af ham oversatte
Sagas Eiendommeligheder og om det i Slutningen af Njals
Saga skildrede Brians Slag, eller som Britterne kalde det,
Battle of Clontarf.
I Tillæget, som Forfatteren vel i Værkets anden Deel
har vedföiet Oversættelsen, men som jeg strax kortelig vil
dvæle ved, fordi det nærmest er at betragte som et
Supplement til Indledningen, omhandler Herr Dasent Nordens
Vikingeliv og Sötog, og fremhæver, som det for en Englænder
er naturligt, i Særdeleshed Jarlen over Orkenöerne Rögnvalds
bekjendte Sammenstod med Saracenerne, og den ligervis fra
Orkneyinga Saga bekjendte Svend Asleifssons Vikingfærd i
Irland. Derpaa giver han et Capilel om Dronning Gunhild
Kongemoder, hvori han indfletter Episoden om Guldharald,
Harald Graafeld og Jarl Hakon, og slutter endelig med en
overordentlig fortjenstfuld Undersögelse af det islandske
Pengevæsen i del 10de Aarhundrede. Vel har Forfatteren ikke
kunnet finde et fuldstændigt Lys i de gamle Coursers
Forvirring eller udtömmende kunnet lose de tildeels modsigende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
