Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongen hjem. Men hjemme i Kongeborgen vare alle meget
bedrövede over Kongens Forsvinden, og især hans yngste
Datter. Denne steg om Morgenen op i et Taarn og saa
derfra om han ikke kom, og da hun saa ham kömme, löb
hun imod ham, for at byde ham velkommen. Da Kongen
mödte sin Datter, blev han sorgfuld; saa kom de hjem til
Borgen, og alle bleve glade. Da Kongen havde sat sig
tilbords, fortalte han om sine Hændelser og det Löfte, som
han havde gjort, og sagde, at han aldrig vilde opoffre sin
Datter. Nu kom den tredie Dag; da blev der banket paa
Hallens Dör. En.Mand blev sendt til Dören, og da han kom
tilbage, sagde han, at han intet havde seet uden en brun
Hund. Man anede da, hvad det havde at betyde, og
Kongedatteren vilde gaae ud, men Kongen forböd det. Da blev
en Terne sendt til Dören, og da hun kom, sagde Hunden:
Er du sendt til mig? Ternen taug, men Hunden lod hende
stige op paa sin Ryg og löb bort med hende til Skoven.
Den standsede paa en Höi, lod hende stige ned og sagde:
Hvad Tid af Dagen mon det nu er? Hun sagde, at det
vidste hun ikke, men det var rimeligvis paa den Tid, som
hun pleiede at feic Kongens Hal. Er du da ikke
Kongedatteren? sagde Hunden, men hun sagde, at hun ikke var
det. Da bed Hunden hende tildöde. Dagen derpaa bankedes
der igjen paa Hallens Dör, og en Mand gik ud for at see,
hvad det var. Da han kom tpd igjen, siger han, at den
brune Hund er der udenfor, og var meget fæl at see til.
Kongedatteren vil nu ud, men Kongen forböd det, og nu
blev en anden Terne sendt ud. Da hun kommer til Hunden,
spörger den, om hun var sendt til den, men hun taug.
Hunden lod hende stige op paa sin Ryg og löb afsted, men
da den kom paa Höien, ryster den bende af og spörger,
bvad Tid det nu mon være. Hun siger, at det var vist ved
den Tid bun pleiede at bære Maden paa Kongens Bord. Er
du da ikke Kongedatteren? spurgte Hunden. Hun sagde nei,
og saa bed Hunden hende tildöde. Dagen derpaa blev der
1861—1863 Zi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
