Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne forfatters forfærdelige cfascination de Gulfi9 (fascinatio
fascinans) med alle de fordrejede og misforståede navne!)
ligesom da P. A. Muncb i AnO 1848 pag. 222 siger thinn
konungr’; Muncb har også digtet de to förste vers afVöluspå
om igen i et sprog der aldrig har existeret, se AnO 1846
pag. 244 flgd.; men n&r det g&r således i det ene, s& må
det gå således i del andet, det er ellers uheldigt for dem,
at subscriptionslisten på fornmannasögur og fornaldarsögur blev
trykt, ti ellers vilde vi ikke kunne vise dem sort på hvidt,
at af 966 subscribenter på fornmannasögur vare 779 Is-
lændere og deraf lige 600 ulærde folk, bönder, tjenestekarle
og kvinder, og af 257 subscribenter på fornaldarsögur vare
154 Islændere og deraf 98 ulærde, således som også allerede
i 1828 fremhævedes af Ludvig Giesebrechl i et lille skrift
om oldskriftselskabet: <und diese (a: subscribenterne) grössten
theils nicht gelehrte, sondern bandelsleute, schiffer, hand-
werker, bauern, knecbte und mägde’. denne subscribent-
mængde er ingenlunde fremgåt af nogen kærlighed lil eller
folelsc for fortiden, men alene for at have bögerne til mor-
skabslæsning. de islandske rimur, der lige til den sidste tid
danne en egen gren af den islandske literatur, og slet ikke
overall ere så smaglöse, som man har bebrejdet dem for at
være, ere et håndgribeligt bevis for at skaldesproget endnu
hersker som et levende digtersprog, ligesom det altid anvendes
i diglene under alle rytmer og former, og det har man fuld-
kommen ret til, ligesom flere af de yngre islandske digtere ere
fuldkommen lige berettigede med og lige så gode som de ældre
og stå i mange henseender meget höjere. imidlertid tilstår
jeg gerne, at den islandske literatur vrimler af mådeligbeder,
men det gjorde den gamle jo også og det gör alle lileraturer;
man bör ikke dömme efter fejlene alene, men meget mere
efler det gode som man bar. i oldskriflselskabets förste bestem-
melser fremhævedes der udtrykkelig, at der skulde tages sær-
ligt hensyn til «menigmand97 på Island, således som også
Giesebrecbt udtrykkelig fremhævede i sit lille, imod Islænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
