Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ATS 10:1 RUNVERSEK 99
Enke Gyrid, saa var dog ogsaa Gyrid glad i Ulv. Navnlig
af metriske Grande läder jeg ikke po begynde den
fölgende Linje og den fölgende Sætning. Som jeg har ordnet
Linjerne, danner veri metrisk Oplösning af tredje Stavelse.
Dette er en sjælden metrisk Licenz; jfr Sievers Paul og
Braunes Beitr. VI, 307. Dog er jeg meget tvivlsom, om
|*u skal förbindes med det foregaaende eller det fölgende,
og om den metriske Opfatning.
uf, udtalt uf eller of, Præposition, der styrer ön, qnn
(= hann). Samme Præposition er paa Rök-Stenen (jfr
min Afhandl. S. 38, 45) skreven ub. Paa Aalum-Stenen
i Jylland, hvis Indskrift jeg har kunnet gjennemgaa i
Dr Wimmers Papiraftryk under hans Veiledning, under
jeg uf som udfyldende Partikel förän Verbum.
i krati havde jeg (i Modsætning til min tidligere
Opfatning af i) opfattet som i gráti, inden jeg fik se, at
Doc. Bråte opfattede Ordene paa samme Maade.
kiatit forstaar jeg med Säve og Bråte som Pep. af
geta, omtale. Udtalt gjätit eller gjœtit. Jfr giatœr VGL. I,
giœttit VGL. IV, giœti Smål.-L. (Rydq. I, 158). I Oldnorsk
förekommer: er ekki getit um fera peira, hann gat ekki um
petta, og saaledes oftere geta um.
lata, låta, 3 Ps. PL Præs. Indic. »de sige». Saa
bru-ges Utta i Oldnorsk, hvor det i denne Betydning kan
förbindes med Acc. c. Inf. Ogsaa sv. låta kan betyde »ytre».
I denne Betydning förekommer det i Glsv. med Acc. c.
Inf., na ar Subjectsaccusativen er det reflexive Pronomen,
f. Ex. Cod. Bur. lœt sik (sagde sig) uara bestan georgii
ven; se Rydq. I, 161 f.
Til kiatit maa underforstaaes ver a. Jfr sa er vill
heitinn horskr og lignende oldnorske Udtryk hos Lund
Ordföiningslœre S. 469.
En Verslinje gjätit låta er i metrisk Henseende ikke
regelret, da förste Stavelse er kort. Dog synes L. 391 at
indeholde en Verslinje mukif* mirki, der indeholder den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
