Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
for," sagde hun. Dem har man glemt, og
mig vil man glemme."
Maria Theresia var for klartskuende og for
nøie underrettet om forholdene ved det. franske
hof, til at lade sig blænde af den høie stilling,
som ventede hendes barn ; hun kunde ikke lukke
øiet for, hvor undergravet og vaklende hin trone
var, som den unge fyrstinde skulde sætte sig
op paa.
Hun fortalte datteren om sin egen omflakkende
ungdom, om de tornefulde veie, ad hvilke hun
havde naaet tronen, om alt, hvad hun havde
begravet paa illusionernes store kirkegaard. Den
sterke herskerinde græd for Marie Antonia over
miskjendelser og forfølgelser, men især over
Schlesiens tab. Aldeles pludselig kunde hun tåge
hende i sine arme og udbryde:
/fænk paa mig, naar ulykkerne bryder ind
over dig."
Andre dage tog hun hende med, naar hun
besøgte hospitaler og asyler. Hun førte hende
til forladte børn, gik med hende mellem de
syge. Medens hun viste hende elendigheden,
indprentede hun hende, at pligtopfyldende ar
bejde er det eneste, som skaber varig tilfredshed
og ro.
Marie Antonia fattede ikke moderens alvor;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
