Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Da kronprinsessens hofstat skulde drage til
grænsen for at møde sin nye herskerinde, havde
en af damerne søgt Adelaide for at spørge, om
hun havde befalinger at give hende i denne an
ledning. Prinsessen havde svaret tørt:
„ Dersom jeg kunde befale, vilde jeg sikkert
ikke sende bud efter en østerrigerinde. "
Senere en dag, da Marie Antoinette viste en
fasthed, tanten ei tiltroede hende, hed det med
ilde dulgt harme fra samme læber:
«Man merker godt, at du ikke tilhører vor
slegi"
Længe før hans bryllup havde tante Adelaide
havt magt over den unge prins Ludvig. Hun
havde mildnet hans ensomme barndom, skjænket
ham næsten en moders kjærlighed; endnu som
konge bevarede han en altfor høi mening om
hendes forstand og dømmekraft.
Hun forestillede ham de farer, der kunde
flyde af en forbindelse med Østerrige. Hun
gjenoplivede halvt indslumrede familie-erindringer,
talte om hans fader, der var bleven ydmyget
og behandlet som et barn af minister Ghoiseul.
Hun tilhviskede sin nevø et gammelt rygte, der
fortalte, at hans faders død skulde været en
følge af forgiftning, og indblæste ham mistanken
om, at Ghoiseul havde havt sin finger i dette spil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
