Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nexkirker, hvor der kun nogle Gange om Aaret holdtes Gudstjeneste, og hvis Vedligeholdelse efter Omstændighederne var overladt
til Almuen eller Privatmænd. Man gjorde af denne Grund kun de allernödvendigste Reparationer, og indskrænkede sig ikke sjelden
til at overstryge Træværket med Tjære, hvilket höiligen bidrog til dets Vedligeholdelse. Ved Reperationer blev ofte Hovedformen
vedligeholdt, deels formedelst Mangel paa Kjendskab til nogen anden, deels af Sædvane, ja, jeg kunde gjerne sige af Overtro; thi
jeg har selv seet aldeles nye Bygninger, hvorpaa man havde naglet de gamle Brædder med deres Snitværk; ligesaa har man ved
at foretage Reparationer paa gamle Kirker, atter befæstet gamle Forsiringer, der ved Istandsættelse eller Fornyelse af indre
Konstruktionsdele forhen vare blevne aftagne. Det laa ogsaa i Kirkeéiernes Interesse at anvende saa lidet som muligt paa noget Nyt, fordi
Bekostningerne og Udgifterne ofte forholdsviis belob sig til mere end Kirkerne indbragte, thi medens Kirkegodset i Reformationstiden
under den danske Regjering blev inddraget og Kirkernes Indkomster formindskedes, kom de ofte i Privatpersoners Besiddelse. Paa
Grund heraf skiftede Kirkerne ofte Eiere, og der gives Exempler paa, at der er afholdt Kirkeauktioner, ved hvilke hele Kirker med
fuldt Tilbehör af Klokker o. s. v. ere blevne solgte for 30 norske Speciedaler, og kjöbte mere af religiöse Hensyn, end i Haab om
Fordeel; thi da Vedligeholdelsen paahviler Eieren, maa Besiddelsen ofte betragtes som en Byrde."
I „Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie" 2 Bd. S. 612 har Landskabsmaler Flintoe i 1834 meddeelt fölgende
Beskrivelse af Ryen eller, som den almindeligere kaldes, Ilitterdals Kirke:
„Ilitterdals Hovedkirke i Nedre Thelemarken er af de saakaldte Stav- eller Reisværks-Kirker. Den bestaaer af Stokværk med
en Svalgang rundt omkring nedentil. Dens Döre ere omtrent sex Alen liöie og een en fjerdedeel Alen brede, med en Indfatning,
som, Dörens Bredde iberegnet, udgjör tre Alen. Denne Indfatning er forsiret med Ornamenter af store sammenslyngede Slanger, af
hvilke nogle have Vinger og Bladesirater, andre bide over og om hverandre. Hist og her er der ströet Rosetter af 6 til 8
Slangehoveder, der bide i en liden Frugt eller Knop. Alt er anbragt med en Anordning, som ene synes at have til Hensigt at udfylde
Pladsen. Om Düren löbe smale Süiler eller Lister, bedækkede med udtungede Blade, paa tvers over Listen. Disse Listers Kapitæl,
der hvor Buen begynder, bestaaer af sammenslyngede kæmpende Mennesker og Dyr, eller af et Brystbillede, dog Alt uden egentlig
Kunstforstand eller naturlige Forhold, men rober dog et Slags Fantasi. Det Indvendige af Kirken er altsammen nyt og forandret,
paa tvende Mastetræer nær, der naae op fra Grunden af og formodentlig lige op i Taarnene. Enderne af Tagaasbedækningerne ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
