Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskeboldtinden paa Vaagöen.
H ’ il li I- t •/(■> I lliITT lit ri iJ ain mil ik mm »Itiliit 111 iv 1’4 tq»-oII irahmmunAli^M I’ t lu ri »fl o J^U^S . i,
r–> • I, r t O _-—
I*"** m^ifom <*n ** ^ * * .oqqoT ,**#* V*
ofoten udgjör som bekjendt den sydvestlige Deel af Vesteraalens og Lofotens Fogderi, og bestaaer ligesom det hele Fogderi af
en i Sydvest udskydende Örække, som stedse bliver smalere, indtil den ved den sydvestlige Spidse taber sig i mindre Öer. Den
store og dybe Vestfjord adskiller den fra Salten paa Nordlandenes Fastland. Lofoten er Hovedsædet for Skrei- eller
Vaartorskefi-skeriet, som begynder i Februar og vedvarer til Begyndelsen eller Midten af April. Dette Fiskeri drives ikke alene af Fogderiets
Beboere, men samtlige Kystboere i Nordlandenes og Finmarkens Amter, lige fra Nordkap til Nordre Throndhjems Amts Grændser,
paa en Strækning af fulde sex Breddegrader, deeltage deri. Endog fra de nordlige throndhjemske Distrikter komme Fiskere her i
Mængde for at söge Skreien, og Fartöier fra Kjöbstæderne indfinde sig i stort Antal ved Fiskeværene for at kjöbe Raafisk til
Klipfisktilvirkning. Her er Fiskeriet altid sikkert, og afvexler kun forsaavidt det et Aar kan være större og et andet mindre. Erfaring
har nemlig viist, at der endog i de sletteste Fiskeaar aldrig har været Mangel paa Fisk, og at det blot er Fiskens större eller
mindre Afstand fra Land, samt det Veir, der indtræffer i Fisketiden, som bestemmer Fangstens Störrelse. Fisken kommer nordenfra ind
i Vestfjorden, deels igjennem det store Löb imellem Röst og Væröen, og deels igjennem Löbet imellem Væröen og Moskenæsö.
Ogsaa kommer den, skjönt i mindre Mængde ind igjennem de trange Sund mellem Lofotens Öer. I Lofoten fordeler den sig paa
adskillige Banker, der ligge V2 til 1V2 Miil fra Land og have 60 til 80 Favnes Dybde. Fisken söger ind for at gyde sin Rogn
og Mælke, og rimeligviis er det fornemmelig den Beskyttelse, som Lofotens Öer give mod Havets Storme, der bringer Fisken til her
at samle sig i saa stor Mængde. Det vigtigste Fiskeri gaaer for sig i Vaagens Præstegjæld, thi her fiskes mere, ja undertiden flere
Gange mere, end i alle de övrige Præstegjæld tilsammentagne. Af alle Lofotens Öer ere Vaagen-Ö eller Öst-Vaagen og Vest-Vaagen
eller den egentlige Lofot-Ö de störste. Her findes Lofotens anseligste Fjeldmasser, hvoraf flere ere bedækkede med evig Iis og
Sne, saasom Molden og Svenden, Vaagökallen, der antages at være del höieste Punkt paa Lofoten, Lielandsfjeldet og Himmeltinderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
